Er du blevet vaccineret som barn, er dit immunforsvar formentlig blevet styrket, så du sjældnere oplever sygdomme som f.eks. lungebetændelse og allergi, end du havde gjort, hvis du ikke havde været under vaccinekanylen. Forskning fra bl.a. Guinea-Bissau i Vestafrika peger nemlig på, at immunforsvaret er en lærende mekanisme, som vacciner kan træne. På den måde beskytter vaccinerne ikke kun mod enkelte sygdomme som tuberkulose, polio, kopper eller mæslinger, men har også en række ikke-specifikke effekter, der i mange tilfælde er...
