Bedst til behandling af nyrekræft Derfor vinder Roskilde.

Der er usikkerhed om datakompletheden i Landspatientregisteret, og derfor er nye tilfælde af nyrekræft identificeret ved hjælp af Landsregister for Patologi.

Der blev mellem 2012 og 2013 diagnosticeret 765 patienter mod 619 i den foregående rapport. Det afspejler, at antallet af patienter hidtil har været underrapporteret, og flere af de store afdelinger har endnu svært ved at genkende de oplyste tal og mener, at de virker lave, fremgår det af Dansk Renal Cancer Database.

Desuden har Rigshospitalet slet ikke indberettet tal.

Overordnet set lever den operative kvalitet op til international standard på området. Særligt hvad angår 30-dages mortaliteten – både på landsplan og på regionalt – og afdelingsniveau.

Når Roskilde tildeles en førsteplads, er det således udtryk for, at sygehuset samlet set leverer en behandlingskvalitet over landsgennemsnittet inden for stort set alle de angivne indikatorer.

Det er de færreste afdelinger, der lever op til standarden for nefrektomier udført med laparoskopisk teknik.

Ifølge databasen er en forklaring på det, at den nyrebevarende teknik har vundet indpas. Derfor laves der færre operationer med laparoskopisk teknik til fordel for åbne operationer.

Skriv kommentar