Danske Regioner fastholder, at RADS ikke er omfattet af offentlighedsloven.

To medicinalvirksomheder, Biogen Idec og Novartis, samt en journalist, Janus de Støckel Quistorff, har klaget over Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) til Folketingets Ombudsmand.

Der er tale om selvstændige klagesager, men Folketingets Ombudsmand har valgt at behandle sagerne som én fælles sag, da de vedrører samme problematik.

Klagerne går på, at RADS kategorisk afviser at imødekomme anmodninger om aktindsigt i de beslutningsprocesser, der ligger til grund for rådets afgørelser om anvendelse af medicin. Fra RADS lyder den overordnede begrundelse, at rådet ikke er en offentlig instans og derfor ikke er omfattet af offentlighedsloven.

I henvendelserne beder medicinalvirksomhederne Folketingets Ombudsmand om at forholde sig til, om RADS med rette kan afvise at give aktindsigt i beslutningsprocesserne.

Dagens Medicin er i besiddelse af dokumenter i klagesagerne, som består af omfattende brevvekslinger mellem henholdsvis RADS, Folketingets Ombudsmand og de anklagende parter. I alle tre sager afviser RADS anmodningerne om aktindsigt.

Krav om åbenhed fra industrien
Country Manager hos Novartis, Peter Drøidal, uddyber firmaets klage til Folketingets Ombudsmand ved at forklare, at man som virksomhed naturligt har interesse i at kende beslutningsgrundlaget i RADS, da rådet træffer afgørelser med vidtrækkende konsekvenser for den behandling, de danske patienter tilbydes: 

»Som virksomhed skal man kunne lære af den dokumentation og vurdering, der ligger til grund i RADS. Man skal kunne se, hvad det offentlige sundhedsvæsen i Danmark lægger vægt på, når det beslutter at anvende en given behandling mellem flere muligheder. Når beslutningerne strider mod det, man ser i relevante kliniske studier eller i andre lande, er dette behov om muligt endnu større,« siger Peter Drøidal.

Han mener, at det ikke kun er industrien, der har interesse i at sikre sig, at beslutningerne i RADS hviler på et objektivt og veldokumenteret grundlag — det gælder også patienter og læger. Desuden binder Amgros, som er regionernes indkøbsorganisation, deres licitationer op om beslutningerne i RADS, hvilket ifølge Peter Drøidal kan føre til en uheldig sammenblanding af økonomiske incitamenter og medicinsk dokumentation. Han ser det som en naturlig konsekvens af afslaget på anmodningen om aktindsigt, at Novartis nu går til Folketingets Ombudsmand. 

»Vi kræver ikke at se alle mellemregninger — selvfølgelig skal RADS’ fagudvalg i processen kunne drøfte ting i fortrolighed. Men beslutningsgrundlaget, vurderinger af evidensens vægt og selve beslutningerne bør som det mest naturlige lægges frit frem, når så vigtige beslutninger træffes i det offentlige sundhedsvæsen,« siger Peter Drøidal.

RADS er ikke en offentlig instans 
Det fremgår af offentlighedsloven, at instanser, der er omfattet af offentlighedsloven, skal ‘udøve offentlig virksomhed af omfattende karakter, være undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol’.

I begrundelsen for at give Novartis afslag på aktindsigt skriver kontorchef i Danske Regioner og medlem af RADS, Tommy Kjelsgaard, på vegne af RADS 26. august i år, at rådet »alene er et rådgivende nævn og derfor ikke har beføjelser over for regioner; — som selvstændig organisation er rådet hverken underlagt intensivt offentligt tilsyn eller intensiv offentlig kontrol«. 

Opsummeret lyder det videre, at hensigten med RADS er at skabe et fagligt uforstyrret forum, hvor klinikere uforstyrret kan drøfte behandlingsregimer, og at det derfor er »væsentligt, at RADS’ fagudvalg har ro til at udarbejde indstillinger til behandlingsvejledninger til RADS uden at skulle blive overvåget af en opmærksom og ressourcestærk industri«.

Endelig fremfører RADS, at regionerne traf beslutningen om at oprette RADS i forbindelse med opfølgningen på den økonomiaftale, de indgik med regeringen i 2010. Herefter blev RADS’ kommissorium, som beskriver og danner grundlag for rådets arbejde, udarbejdet. RADS er således oprettet på privatretligt grund, hvilket i svaret til Folketingets Ombudsmand begrunder, at RADS ikke er omfattet af offentlighedsloven.

RADS anvendte samme argumentation, da rådet afviste Biogen Idecs anmodning om aktindsigt.  

Dagens Medicin har forsøgt at få Danske Regioners formand Bent Hansen til at uddybe baggrunden for afslagene om aktindsigt. Bent Hansen ønsker imidlertid ikke at udtale sig, før Folketingets Ombudsmand er vendt tilbage med en afgørelse i klagesagerne. 

Ifølge Folketingets Ombudsmand er klagesagerne indtil videre sat i bero. De er sendt videre til Sundhedsministeriet, som ser på dem og inden årets udgang vender tilbage med kommentarer om sagerne. Også Sundhedsministeriet behandler sagerne som én fælles sag, da de omhandler samme problematik.

Spørgsmål i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Det er ikke kun medicinalvirksomhederne, der er kritiske over for de lukkede arbejdsgange i RADS. 20 marts i år bad Sophie Løhde, medlem af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, sundhedsministeren om at forholde sig til, om det ikke bør være muligt at få indsigt i arbejdsprocesserne og de faglige vurderinger og kriterier i både Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS) og RADS. 

Ministeren besvarede dengang samrådsspørgsmålet ved at referere til bidrag indhentet fra Danske Regioner.

Her pointerede Danske Regioner, at der allerede er åbenhed omkring kommissorier, sammensætning af fagudvalg, habilitetserklæringer, referater og baggrundsnotater, samt at patientforeninger og lægemiddelvirksomheder har mulighed for at fremsende skriftligt materiale, som de mener, at det er vigtigt, at RADS og KRIS tager højde for.