Psykiatrisk lægekonsulent til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Dette job er udløbet

Kort om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en del af ATP, hvor vi arbejder for et moderne og tillidsvækkende arbejdsskadesystem som forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Ved at træffe en uafhængig og korrekt afgørelse, når mennesker rammes af en arbejdsskade, bidrager vi til, at de hurtigst muligt kommer videre i livet. Hvert år træffer vi mere end 100.000 afgørelser, og vi ved, at hver eneste afgørelse har stor betydning for det menneske, som er kommet til skade. På et vidensbaseret og fagligt grundlag arbejder vi seriøst med alle faser af en arbejdsskadesag, og det bringer os i kontakt med borgere, arbejdsgivere, fagforeninger, læger, advokater og forsikringsselskaber.

Kort om speciallægekonsulenterne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Som vores nye speciallægekonsulent bliver din opgave at yde rådgivning og foretage vurderinger om lægelige forhold til brug for sagsbehandlingen. Du vil få indblik i reglerne for anerkendelse af arbejdsskadesager og praksis på området. Samtidig vil du arbejde i tæt dialog med sagsbehandlerne, da din lægefaglige rådgivning er en vigtig del af sagsbehandlingen.

Dine primære opgaver er vurdering af arbejdsskadesager herunder medicinsk årsagssammenhæng ogfastsættelse af godtgørelse for varigt mén. Men opgaverne vedrører også rådgivning i forhold til private erstatningssager.

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med sagsbehandlerne og øvrige speciallægekonsulenter.

Som speciallægekonsulent skal du:

  • behandle sager elektronisk via hjemmearbejdsplads
  • deltage i møder i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med øvrige lægekonsulenter ca. 4 gange om året
  • udarbejder faglige notater

Den ugentlige arbejdstid er for tiden 12 timer inkl. deltagelse i møder.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • er speciallæge i psykiatri
  • er videnskabeligt velfunderet og har en bred klinisk erfaring
  • har kendskab til forsikringsmedicin, gerne arbejdsskadeområdet, herunder erhvervssygdomme og erhvervssygdomsfortegnelsen
  • har gode samarbejdsevner og er interesseret i at samarbejde tæt med sagsbehandlere og andre lægekonsulenter
  • er en god formidler

Der vil være oplæring i forsikringsmedicin og undervisning i vores it-system de første 3 måneder af ansættelsen. Undervisningen foregår i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på Østerbro.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter overenskomst.

Da størstedelen af arbejdet foregår fra en hjemmearbejdsplads, som etableres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan alle uanset adresse søge. Der er fremmødepligt til de ovennævnte møder i styrelsen.

Ansøgeren må ikke være medlem af Erhvervssygdomsudvalget eller være ansat som lægekonsulent i et forsikringsselskab eller Ankestyrelsen.

Lægekonsulenter ansat i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil ikke modtage anmodninger om speciallægeerklæringer fra os.

Vi tilbyder

Et højt lægefagligt og juridisk niveau med en fleksibel hverdag i samarbejde med sagsbehandlere og 41 andre speciallægekonsulenter. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har en positiv tilgang til hinanden og vores opgaver.

Vil du vide mere

Spørgsmål til stillingen kan rettes til vicedirektør Jesper Hartvig på tlf. 7220 6481, chefkonsulent i lægefaglig enhed Tina Nielsen på tlf. 7220 6199 eller speciallægekonsulent Jørn Thykjær Mogensen på tlf. 2620 3193.

Spørgsmål om ansættelsesforholdene kan rettes til Annett Ulriksen på tlf. 7220 6221.

Læs mere om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på www.aes.dk

Er du interesseret

Send din ansøgning og CV elektronisk via nedenstående link.

Vi skal have din ansøgning senest den 19. december 2016. Ansøgningerne behandles løbende.