Centerdirektør til Steno Diabetes Center Copenhagen
Visionen er at skabe et kraftcenter, som er internationalt førende indenfor diabetesbehandling og -forskning, og udvikle morgendagens personcentrerede behandlingsmetoder. Visionen udmøntes i en fælles satsning mellem parterne i 2017-2029 med et samlet budget på kr. 4,3 mia., hvoraf Novo Nordisk Fonden bidrager med kr. 2,9 mia. – Danmarkshistoriens hidtil største fondsbevilling.
SDCC kobler 4 kerneaktiviteter tæt sammen i én organisation, og det bliver din opgave at konkretisere og virkeliggøre strategien ud fra det, der allerede er beskrevet i ”Drejebog for etablering af SDCC”.
De 4 kerneaktiviteter er
- Translationel, tværfaglig klinisk forskning
- Avanceret og evidensbaseret behandling af 11-13.000 diabetespatienter årligt
- Sundhedsfremme – tæt link mellem forskning og implementering
- Uddannelse af patienter og personale – globalt førende videnscenter
Sammen med og via din ledergruppe får du ansvaret for at samle centeret og sikre udnyttelse af den tætte sammenhæng mellem forskning, behandling og udvikling. Herunder skal I skabe nye dokumenterede forebyggelses- og behandlingsformer.
Målet er at løfte den samlede diabetesindsats i hovedstadsregionen. Centeret skal derfor samarbejde tæt nationalt og internationalt med hospitaler, universiteter, professionshøjskoler, kommuner, almen praksis og øvrige relevante institutioner.
SDCC etableres den 1. januar 2017, men vil i perioden 2017-2020 have aktiviteter fordelt geografisk på flere matrikler i Gentofte og Herlev. I 2020 samles centeret i en ny bygning på Herlev-matriklen, hvor miljø og infrastruktur er designet for bedst mulig patientoplevelse og integration mellem aktiviteter og tilbud.
Faglige kvalifikationer
- Du har en sundhedsvidenskabelig eller anden akademisk uddannelse.
- Du har dokumenteret ledelseserfaring fra sundheds- eller forskningsområdet.
- Du har ønskeligt erfaring med strategisk samarbejde såvel nationalt som internationalt.
- Du har erfaring med daglig drift, økonomi og politisk ledede organisationer.
- Du har evnen til at håndtere krydspresset ved stærke, ofte modsatrettede interesser.
Personlige egenskaber
- Du har stærke kommunikative og formidlingsmæssige evner og kan inspirere og begejstre.
- Du er god til at opbygge og skabe tillidsfulde relationer.
- Du formår at skabe samarbejde i og udenfor egen organisation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du får reference til koncerndirektionen i Region Hovedstaden via SDCC-bestyrelsen vedr. strategi og overordnet budget. Derudover forventes SDCC at koordinere og samarbejde tæt med Herlev og Gentofte Hospital om bl.a. driftsmæssige og administrative forhold. Du vil således indgå i ledelsesgruppen på Herlev og Gentofte Hospital. Stillingen besættes på overenskomstmæssige kontraktvilkår i henhold til Danske Regioners ”Aftale for chefer” med mulighed for forhandling på basis af individuelle kvalifikationer.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Rekrutteringsfirmaet Laigaard & Partners A/S, Store Kongensgade 40H, 1264 København K medvirker ved ansættelsen. Send din ansøgning og dit C.V. mærket 2633581 senest den 8. august 2016 pr. e-mail til HRM@Laigaard-Partners.com.
Har du behov for fortroligt at drøfte dit kandidatur, før du søger jobbet, er du velkommen til at kontakte Laigaard & Partners på tlf. 33 91 18 00. Du er endvidere velkommen til at kontakte koncerndirektør Svend Hartling, Region Hovedstaden, på tlf. 38 66 50 05.