Valborgs helt egen læge
Foto: Joachim Rode

Valborgs helt egen læge For et år siden blev der indgået en ny aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, PLO, KL og Danske Regioner om fast tilknyttede plejehjemslæger. En af dem er Philip Hasselqvist, som 1. marts i år blev fast tilknyttet plejecenterlæge på plejehjemmet Rosenborgcentret i København.

I den store gulkalkede murstensbygning i Rosengade mellem Nyboder og Rosenborg Slot i København er plejehjemslægen Philip Hasselqvist mødt på arbejde. Det er torsdag, og klokken er ni. Siden 1. marts er han kommet fast her på plejehjemmet Rosenborgcentret hver anden torsdag formiddag i tre timer for at tilse beboerne som fast plejehjemslæge.

I dag er en ret typisk torsdag på Rosenborgcentret. Philip Hasselqvist går i hastigt tempo ned ad den lyse gang for at tilse sin første patient, 97-årige Valborg Carlsen.

I hånden har han en lang liste over beboerne, og hvilken medicin de får. På skjorten har han et lille navneskilt med teksten ’Philip. Huslæge’. Over navnet er der et lille rødt hjerte.

At der for et år siden blev indgået en aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, PLO, KL og Danske Regioner om fast tilknyttede plejehjemslæger, synes Philip Hasselqvist er fantastisk.

»Det er en ordning, der fortjener en masse positiv opmærksomhed, fordi den kommer alle til gode. Der er kun vindere,« siger han og uddyber: »For mig er det en fordel at have mange patienter på ét plejehjem. For personalet er det en fordel at kommunikere med så få læger som muligt. For beboerne er det en fordel, at jeg kommer i huset i egen person hver anden uge og besøger dem, og at jeg kender dem,« siger han.

Philip Hasselqvist er kommet ofte på Rosenborgcentret gennem to-tre år, fordi han har haft mange patienter her, og derfor var det oplagt for ham at søge den opslåede stilling som plejecenterlæge. Han er ikke i tvivl om, hvorfor valget faldt på lige netop Rosenborgcentret og ikke et af de andre plejecentre, han besøger.

»Personalet her er meget engagerede og interesserede i, hvordan de kan gøre både hverdag og behandling endnu bedre. Og så kan jeg mærke, at beboerne her har det godt,« siger han.

Anja Vestergaard, der er afdelingsleder på Rosenborgcentret, er også glad for at have fået Philip Hasselqvist som fast læge, og hun roser hans store omsorg for beboerne. Ifølge hende har ordningen betydet, at de beboere, der har Philip Hasselqvist som læge, har fået en bedre livskvalitet, fordi de bliver tilset, når de har brug for det.

»På et tidspunkt var vi oppe på 70 forskellige læger her på stedet, fordi hver enkelt borger havde sin egen læge med. Når vi ringer til de andre læger, kan der godt gå en måned, før de kommer, fordi den slags opgaver bliver lagt nederst i bunken,« siger hun.

Philip Hasselqvist håber, at den nye ordning kan føre til reduceret brug af unødvendig medicin, færre indlæggelser og ikke mindst bedre generelt helbred og velbefindende hos beboerne på Rosenborgcentret.

Anderledes at være fast læge

Selvom Philip Hasselqvist i flere år har haft en del patienter på Rosenborgcentret, synes han, at det alligevel er anderledes at have en fast ugedag og et tidspunkt, hvor plejepersonalet ved, at han kommer på besøg. De faste besøg og opfølgninger på beboernes problemer kan derfor afværge unødvendige indlæggelser. Vigtigst af alt betyder besøgene hver anden uge, at Philip Hasselqvist kender sine patienter og med det samme kan mærke, hvis der er noget galt.

Ud over at plejecentrene får en fast tilknyttet læge, indebærer ordningen, at der er øremærket penge til, at lægen og personalet på Rosenborgcentret fast to og en halv time om ugen kan lave ikke-patientrelateret arbejde sammen — f.eks. generel sundhedfaglig undervisning i urinvejsinfektioner, faldskader eller smertebehandling. Det kan også bruges på at tale om bestemte beboere eller på at holde møder om lægens og sygeplejerskernes samarbejde.

»De to og en halv times ugentlig undervisning er der, hvor miraklerne sker. Det er det, der kommer til at gøre hele forskellen i, hvor succesfuldt det her samarbejde bliver,« siger Philip Hasselqvist. Sidste uge mødtes personalet og Philip Hasselqvist i personalets frokoststue med gule vægge og voksduge på bordene og talte om, hvordan smitsom sygdom skal håndteres på Rosenborg­centret. I næste uge skal de mødes og tale om en af Philip Hasselqvists kæpheste som plejehjemslæge: At undgå indlæggelser, der ikke er til gavn for beboerne.

»Vi skal undgå, at de ældre bliver unødvendigt indlagt. Det er farligt for dem at være på et hospital. Og derinde ved ingen, om det f.eks. er normalt, at de hoster,« siger han. Især ligger det Philip Hasselqvist meget på sinde, at unødvendige indlæggelser i den terminale fase kan undgås. »Hvis meningen er, at man skal dø, så skal man have lov til at dø her på plejehjemmet. Beboerne skal ikke bringes hen til en eller anden medicinsk afdeling, hvor de ikke kender et øje,« siger han.

Indtil videre har hans fokuserede arbejde med at begrænse indlæggelser, der kunne undgås, båret frugt. Det kan afdelingsleder Anja Vestergaard bekræfte.

»Det er klart min oplevelse, at de af vores beboere, der har Philip som læge, ikke bliver indlagt nær så ofte som dem med andre læger. Han når at få talt med dem om, hvordan de har det, han når at få sat blodprøver i gang. Han tager det i opløbet, så vi ikke står fredag aften med en beboer, der er enormt dårlig og skal indlægges,« siger Anja Vestergaard.

Besøg i Valborgs stue

Philip Hasselqvist har ingen fast klinik på centret, for det ville tage for lang tid for de mange gangbesværede patienter at skulle møde op til konsultation, og så er det også trygt for beboerne, at lægen kommer på besøg i deres dagligstue.

»Den her opsøgende måde at arbejde på, hvor jeg kommer rundt til beboerne og lærer dem at kende, giver mig kvalitet i mit arbejde. Jeg får følelsen af, at jeg kan gøre noget godt for mine patienter,« siger han.

På de lange gange står dørene åbne ind til små tidslommer med kniplingsduge, mørke rokokomøbler og gamle malerier i guldrammer. Beboerne på Rosenborgcentret har taget deres møbler med fra deres tidligere hjem. Men lægen har mange skiftet ud, da de flyttede ind. Philip Hasselqvist har på nuværende tidspunkt 35 patienter på Rosenborgcentret ud af de i alt 84 beboere og kan godt have mange flere. Men folk skal selv vælge ham til.

»Man skal ikke fratage dem deres frihed til at vælge selv, bare fordi de er på plejehjem,« siger Philip Hasselqvist.

Han ankommer til en dør med påskriften ’Valborg Lægteskov Carlsen’, men døren er låst, for patienten er ikke hjemme.

»Jeg jagter altid Valborg, når jeg skal se til hende. Hun er så social og altid på udflugt,«  siger Philip Hasselqvist om dagens første patient, Valborg Carlsen. Han går ud og leder efter hende, så konsultationen kan begynde.

Valborg Carlsen har netop fået sat hår, så hun vil gerne fotograferes. Hun er 97 år og er først flyttet ind på Rosenborgcentret sidste efterår efter et fald, der forårsagede et lårbensbrud. Efterfølgende var det for svært for hende at træne sig op til at gå igen, derfor sidder hun i dag i kørestol. Stod det til hende, boede hun stadig hjemme i sit eget hus og klarede sig selv.

I Valborg Carlsens lejlighed står friske blomster i en vase, og reolen bugner med billeder af børnebørn og oldebørn. De kommer og besøger hende i dag, når lægens besøg er overstået. »Jeg sagde, at jeg gerne ville have Philip som læge, da jeg flyttede ind her på Rosenborgcentret. Den læge, jeg havde før, kom aldrig og besøgte mig. Det gør Philip, så ham er jeg glad for,« siger hun. Philip Hasselqvist undersøger en forbinding på hendes venstre underben.

»Jeg skal passe på ikke at få hul i arterierne. De er blevet porøse, fordi jeg har ligget for meget i sengen,« siger Valborg fagkyndigt, som om hun gentager noget, lægen har fortalt hende. Men det er ikke tilfældet, for Valborg ved præcis, hvad hun siger. Hun har været sygeplejerske hele sit liv. Det betyder, at hun og Philip Hasselqvist sammen har en kort og indforstået samtale, nærmest som havde de arbejdet sammen på en klinik. Hun lægger en hånd på kinden af Philip, mens hun kigger kærligt på ham.

»Han er så pæn,« siger hun.

Philip svarer med røde kinder, at han ikke vidste, at det var en vigtig kvalifikation som læge. Det er tydeligt, at Philip Hasselqvist er vellidt og har et godt forhold til sine patienter, fordi han kommer der tit. Han vurderer, at det hele ser ud, som det skal, på det indbundne ben, og fortæller hende så, at han må videre til næste patient, selvom han gerne ville blive og snakke.

Besøg hos Bent

Næste patient på listen er Bent Kierkegaard. Et stort maleri af en buddhafigur i Bent Kierkegaards stue vidner om hans fortid som generalkonsul i Fjernøsten og underdirektør i Østasiatisk Kompagni. Den tidligere forretningsmand har nystrøget skjorte på, så han vil også gerne have taget et billede. På Bent Kierkegaards sofabord ligger dagens udgave af ‘Berlingeren’, som han altid har holdt. Philip Hasselqvist er i dag på besøg hos ham for at have en opfølgende samtale om hans medicinering og finde ud af, om den skal justeres.

»Har du ikke nogle sjove piller tilovers? Jeg keder mig sådan her,« siger Bent Kierkegaard med et stort smil, idet Philip træder ind ad døren til den lille toværelses lejlighed. Her er god gulvplads, så Bent Kierkegaard kan komme rundt i sin kørestol. Han har boet på Rosenborg­centret siden sidste forår. Før han flyttede hertil, havde han været tilknyttet det samme lægehus i Gentofte siden 1973. Da han flyttede, kunne han ikke beholde sin læge, men han er tilfreds med at have fået en ny læge.
»Jeg fik Philip anbefalet af en anden læge, som selv er patient hos ham. Så jeg tænkte, at hvis Philip er god nok til en læge, så er han også god nok til mig. Og så er det bare mere praktisk at have Philip som læge, når han kommer her så tit,« siger Bent Kierkegaard.

»Men jeg er jo ikke helt tilfreds. Han har ikke helbredt mine ben, for jeg sidder stadig i den her rullestol,« driller Bent Kierkegaard med et humør, der fortæller Philip Hasselqvist, at Bent Kierkgaard er ved godt mod. Philip Hasselqvist taler kort med sin patient, og de to bliver sammen enige om, at det skal være sådan, at Bent Kierkegaard selv kan tage det, han har brug for, hvis han vågner om natten. Det er tydeligt, at Philip Hasselqvist stoler på Bent Kierkegaard og kan mærke, at han har det godt nok til selv at kunne administrere sin medicin. Efter fem korte minutter er Philip Hasselqvist ude på gangen igen og på vej videre.

»Tit handler det ikke om helbredstjek eller undersøgelser, men bare om at tale med dem om, hvordan de har det,« siger Philip Hasselqvist, der kender beboerne så godt, at han med det samme under samtalen kan mærke, hvis der er noget galt.

»Mit allervigtigste kliniske værktøj er samtalen,« siger Philip Hasselqvist, da han endelig sætter sig i personalets frokoststue, efter at alle dagens patienter er besøgt. Rummet  med knaldgule vægge og voksduge på bordene er tomt for personale, der er ude og i gang med deres opgaver igen.

Ikke uden omkostninger

»Det er en virkelig god ordning med fast plejehjemslæge. Alt i sundhedsvæsenet går ud på at skære ned og effektivisere i dag. Det her er en af de få ting, jeg har oplevet i min tid som læge, som tilføres,« siger Philip Hasselqvist.

»En beboer kan jo sagtens synes, at det er fint at beholde sin læge i Valby. Men lægen synes nok, at det er knap så godt at skulle derind for én patient. For lægen er det også noget rod kun at have én patient på et plejehjem, for så kender man ikke huset og personalet særligt godt. Det er enormt ressourcekrævende for mig og andre læger. Jeg har brugt rigtig meget tid på at cykle rundt til alle Københavns plejehjem og have én beboer hvert sted,« siger Philip Hasselqvist.

Ordningen er dog heller ikke uden omkostninger for Philip Hasselqvist og hans egen praksis. Hans praksis ’Lægerne i Gothersgade’ har ca. 4.000 patienter på nuværende tidspunkt, men han vurderer, at de er nødt til i hvert fald at gå et par hundrede ned i antal, for at det kan passe sammen med hans nye rolle som huslæge på Rosenborgcentret.

Det skal give mening

En meget stor del af Philip Hasselqvists arbejde består af at se på patienternes medicinforbrug og sætte spørgsmålstegn ved, om de bør få alt det, der står på listen. Hans vigtigste redskab til at vurdere, om det giver mening, er, at han kender sine patienter godt. »Det er virkelig kernen i lægegerningen, det her. Jeg skal se på ham og se, hvad han har brug for, hvad giver mening for ham,« siger han og lægger en seks sider lang medicinliste for en ny beboer frem på bordet. »Noget af det her medicin kan jo være ordineret en sen nattetime på en intensivafdeling for tre år siden, uden at han stadig har brug for at tage det,« siger han og peger på, at hvis en patient bliver set jævnligt, så får de typisk mindre medicin.

Medicinforbruget på Rosenborgcentret er faldet drastisk, efter at Philip Hasselqvist er begyndt at gennemgå patienternes medicinlister, fortæller afdelingsleder Anja Vestergaard.  »Der er jo 1.000 læger på de mange hospitalsafdelinger, beboerne går til kontroller på, og beboerne får derfor medicin for det ene og det andet og det tredje. Men kun Philip kigger på hele billedet og vurderer, hvad der er vigtigt for den enkelte. Han rydder op,« siger Anja Vestergaard.

Fremover håber Philip Hasselqvist at få endnu flere patienter på Rosenborgcentret, så han kan komme fast hver uge i stedet for hver anden. At være plejehjemslæge er det ypperste inden for lægegerningen, synes han.

»Jeg balancerer alle de behandlingsmuligheder, som lægevidenskaben kan tilbyde, mod beboerens ydmyge ønske om, at lægernes påfund skal give mening. På et plejehjem bliver det hele meget konkret: Fru Jensen på 94, der er ked af, at hun ikke kan komme med på turen til kunstmuseet Louisiana, fordi hun skal til kontrol i hjerteambulatoriet. Hvad giver egentlig mest mening?«

Skriv kommentar