I tråd med holdningen i EU har Færdselssikkerhedskommissionen sat sig for at reducere antallet af alvorlige trafikulykker, og den konkrete målsætning er 900 om året i 2030. Det gælder dog kun de trafikulykker, der er registreret af politiet, og ikke langt størstedelen, som kun er registreret af hospitalerne. Det til trods for at data findes og kan have nok så høj kvalitet som politiets data.
Fortjener en trafikulykke ingen forebyggelse, hvis den ikke registreres af politiet? Vi ved, at Færdselssikkerhedskommissionen gennemgår data grundigt, men vi undrer os over, at hospitalsdata tilsyneladende skal springes over.
Kolera og klor
Der findes talrige eksempler på, at grundig gennemgang af gode data har sat skel i historien. Eksempelvis den engelske læge John Snow, som i 1854 kunne spore et koleraudbrud til en vandpumpe ved et bryggeri i det nuværende Soho, London. Efter grundig gennemgang af tilfælde af kolera (læs ‘data’) overbeviste han myndighederne om, at kolera formentlig var vandbåret og ikke luftbåret, og man fjernede håndtaget fra vandpumpen. Det begrænsede udbruddet og ændrede for altid vores forståelse af vigtigheden af rent drikkevand.
Et andet eksempel er den ungarske læge Ignaz Semmelweis, som så, at barselsfeber var tre gange hyppigere hos mødre, der fødte med en læge end med en jordemoder. Han foreslog, at både læger og jordemødre skulle vaske deres hænder i vand med klorholdig kalksten, og hans fund reducerede dødeligheden af barselsfeber fra 18 pct. til 2 pct.
Selvom hverken Snow eller Semmelweis desværre nåede at opleve væsentligheden af deres fund, har de skabt paradigmeskift, som vi følger den dag i dag. Historien lærer os, at forebyggelse kræver grundig gennemgang af gode data. I dag står vi til gengæld med et andet problem: I forebyggelsen af alvorlige trafikulykker findes der gode data, men vi oplever en ansvarlig myndighed, der vælger at se bort fra dem.
Trafikulykker på Fyn
I 2022 var der 985 trafikanter, som var udsat for en alvorlig trafikulykke på Fyn og efterfølgende var til behandling i akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.
Fælles for de tilskadekomne var, at de havde pådraget sig skader såsom knoglebrud, amputation, nerveskade, indre blødning eller hjernerystelse.
Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, som løbende opdaterer opgørelser over tilskadekomne trafikanter på Fyn ud fra grundregistreringen til Landspatientregistret. En grundregistrering, som anvendes i hele landet.
Vi kan hilse og sige, at det er rigtige patienter med ægte smerter og reelle behandlingsbehov, vi ser i akutmodtagelsen på hospitalet
Til sammenligning registrerede politiet ifølge Danmarks Statistik 175 alvorlige ulykker i samme optageområde i det samme år.
Med andre ord: For hver alvorligt tilskadekommet trafikant, som politiet kender til, og som Færdselssikkerhedskommissionen ønsker at forebygge, findes der yderligere fire alvorligt tilskadekomne, som Færdselssikkerhedskommissionen øjensynligt ikke arbejder på at forebygge. Det undrer vi os over.
Kunne man forestille sig en kvalitetsindsats i f.eks. Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) med en komplethed på under 20 pct.? Det er der ikke meget kvalitet i. Hvorfor er det så tilstrækkeligt, når det handler om forebyggelse af alvorlige trafikulykker?
Hvem har de rigtige data?
Vi har i årevis kæmpet for anerkendelsen af, at vi skal tælle og forholde os til de trafikulykker, der behandles på hospitalet. Både tal fra politi og hospital undervurderer antallet af tilskadekomne hver for sig, og fællesmængden udgør det bedste grundlag for forebyggelse.
Siden 2001 har man kunnet finde tabellen MOERKE i den officielle statistik, som indeholder antallet af tilskadekomne trafikanter behandlet på hospital, og som er afrapporteret til Landspatientregistret.
Men hvorfor skal det kaldes et mørketal? Tallet står jo lige dér. Og vi kan hilse og sige, at det er rigtige patienter med ægte smerter og reelle behandlingsbehov, vi ser i akutmodtagelsen på hospitalet. Der er intet skjult i mørket her.
Det er påfaldende, at Færdselssikkerheds-kommissionen har sat mål for at forebygge mindre end 20 pct. af de alvorlige trafikulykker
Hvis det kommer an på kvaliteten af hospitalets data, så har vi for nylig vist, at den i ualmindelig høj grad er enig med politiets registreringer, når det handler om f.eks. transportmiddel (mellem 97,0 pct. [95 pct. CI: 96,3 pct., 97,7 pct.] og 99,66 pct. [99,3 pct., 99,8 pct.] afhængig af transportmidlet), ulykkessituation (mellem 80,0 pct. [78,4 pct., 81,6 pct.] og 91,7 pct. [90,6 pct., 92,8 pct.] afhængig af situationen), og trafikantens rolle (mellem 98,2 pct. [97,7 pct., 98,8 pct.] og 99,3 pct. [99,0 pct., 99,6 pct.]).
Der er tale om data, som er opsamlet og systematiseret af to forskellige arbejdsgange, som er helt uafhængige af hinanden, og som på trods af det ofte har en overensstemmelse på mere end 95 pct. Kvaliteten af de data, som bl.a.OUH indberetter til Landspatientregistret på trafikområdet, fejler ikke noget – og hvis den gjorde, åbner det for en ret betydelige bekymringer for kvaliteten af indberettede data til Landspatientregistret.
Naturligvis kan det diskuteres, hvornår en given personskade er alvorlig. Med tanke på at alvorlighed typisk er målt i dødelighed, så mener vi, at det må være en opgave for hospitalet at vurdere, om en given ulykke er alvorlig eller ej.
Alle trafikulykker fortjener forebyggelse
En trafikulykke med personskade er beregnet til at koste samfundet 8,7 mio. kr., så det er påfaldende, at Færdselssikkerhedskommissionen har sat mål for at forebygge mindre end 20 pct. af de alvorlige trafikulykker.
Hvad med de resterende 80 pct.? Fortjener de ingen politisk fastlagt indsats for forebyggelse?
Vi mener, at alle alvorligt tilskadekomne trafikanter fortjener en indsats for forebyggelse, og vi henviser gerne til Valletta-deklarationen, hvor bl.a. Danmark erklærer, at vi skal bruge pålidelige data i forebyggelsen af trafikulykker.
Umiddelbart virker det ikke pålideligt at udelade fire ud af fem alvorlige ulykker. Kunne man forestille sig, at Snow bevidst havde undladt at tælle koleratilfælde for alle lige husnumre? Eller at Semmelweis havde undladt at tælle barselsdødsfald hos lægestuderende, hvis deres fornavn begyndte med en konsonant? Så var deres indsats næppe gået over i historien.
Vi opfordrer til, at statistikken over alvorligt tilskadekomne trafikanter bliver baseret på tal fra både politi og hospital, for den fællesmængde er den mest komplette kilde til antallet af tilskadekomne og dermed et bedre udgangspunkt for en effektiv forebyggelse.
