Først og fremmest skal der herfra lyde en stor ros til regeringen og kredsen af partier bag aftalen om sundhedsreform 2024. Den ny sundhedsreform har et vigtigt fokus på at indfri potentialerne vedrørende moderne sundhedsteknologi, apparaturer og andet innovativt medicinsk udstyr.
Baggrunden for aftalen er den politiske ambition om, at den enkelte vil få en sygdomsspecifik, individuel behandling af høj kvalitet, præget af sammenhæng. Derfor ser Medicoindustrien frem til at bidrage til implementeringen af aftalen.
Øget inddragelse af sundhedsteknologi
Med kronikerpakkerne er der lagt op til at give et tiltrængt løft af behandlingen af f.eks. type 2-diabetes, KOL og hjertesygdomme, og det er ambitionen, at det vil hjælpe til at sikre den sammenhæng på tværs af sundhedsvæsnet, som mennesker med kroniske sygdomme kalder på. Sammenhæng nedsætter risikoen for at få alvorlige følgesygdomme, der både koster livskvalitet og leveår, og sætter sundhedsvæsnet under pres, noget som eksempelvis Diabetesforeningen længe også har arbejdet ihærdigt på at få realiseret.
På sundhedsteknologiområdet afsættes der konkret en engangsbevilling på 22 mia. kr. fra 2026 til 2035 til en ny sundhedsfond. Derudover afsættes der 2 mia. kr. målrettet investeringer i en digital understøttelse af sundhedsvæsenet. De 22 mia. kr. skal både anvendes til bedre fysiske rammer for sygehusene samt en opgradering af sygehusenes teknologi, apparaturer og andet medicinsk udstyr, fra vores stol forhåbentlig med størst tyngde på det sidstnævnte. Et fremtidssikret sundhedsvæsen opnås nemlig gennem moderne sundhedsteknologi – mursten har vi nok af.
Med aftalen oprettes ligeledes Digital Sundhed Danmark samt Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som har til formål at skabe sammenhængende patientforløb og styrke behandlingseffektiviteten gennem en sundhedsteknologisk satsning.
Det er især positivt, da sundhedsteknologi og innovativt medicinsk udstyr mere generelt anses som en forudsætning for et mere nært, sammenhængende og fremtidssikret sundhedsvæsen. Det var også konklusionen i anbefalingerne fra både robusthedskommissionen og sundhedsstrukturkommissionen – og derfor er det også glædeligt, at regeringen handler på anbefalingerne. Disse tiltag kommer patienterne til gavn, fordi kvaliteten højnes gennem den øgede anvendelse af teknologiske løsninger.
Opgør med sektorovergange
I den fremlagte sundhedsreform bliver der lagt op til, at der indføres nye behandlingspakker for borgere med kroniske sygdomme. Dette skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer, der også bidrager til at forbedre forløbet for mennesker med kronisk sygdom, herunder en ny struktur med 17 nye sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehuse og det nære sundhedsvæsen i kommunerne.
Samlet set bidrager det forhåbentlig til en bedre behandlingsoplevelse for kronikerne.
Samtidig er aftalepartnerne enige om at sikre et entydigt myndighedsansvar, så patienterne ikke fortsætter med at være kastebold mellem sygehus, lægepraksis og den kommunale sundheds- og ældrepleje, ligesom der er fokus på at sikre et klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler, hvilket der er et åbenlyst behov for. Sundhedsstrukturkommissionen har tidligere fremhævet netop denne problematik og understreget, at ‘besværlig adgang til hjælpemidler og behandlingsredskaber er et tydeligt eksempel på uklart ansvar i det sektoropdelte sundhedsvæsen.’
Nu bliver den store prøve, om de 17 sundhedsråd kan sikre det nødvendige samarbejde og den nødvendige sammenhæng mellem sundheds- og ældrevæsenets mange aktører
Nu bliver den store prøve, om de 17 sundhedsråd kan sikre det nødvendige samarbejde og den nødvendige sammenhæng mellem sundheds- og ældrevæsenets mange aktører. I den forbindelse er vi i Medicoindustrien bekendte med talrige eksempler på borgere, der oplever at falde mellem to stole, fordi der hverken kommunalt eller regionalt bliver taget ansvar for opgaven og udgiften, der er forbundet med at bevillige en given teknologi.
Mange opfatter kampen for at få den konkrete (og nødvendige) teknologiunderstøttelse, som de har behov for, som en yderst opslidende kamp.
Der skal derfor lyde et klart opråb herfra: I implementeringen af sundhedsreforem er det afgørende at sikre et entydigt myndighedsansvar på området. Dette ansvar bør blandt andet omfatte behandlingsredskaber som sensorbaseret diabetesteknologi til personer med diabetes og kompressionshjælpemidler til tidligere kræftpatienter. Det er essentielt, at ansvaret er klart defineret for at sikre sammenhængende og effektive patientforløb på tværs af sektorer. Og fordi udfordringen har været kendt så længe, bør der snart ikke være flere undskyldning for reelt at gennemføre den ændring, der sætter patienternes adgang til personlig teknologi først.
Gevinsten af kronikerpakker forudsætter høj kvalitet i behandlingen
Sundhedsreformen er med andre ord et vigtigt skridt på vejen mod et fremtidssikret sundhedsvæsen. Men det bliver også afgørende, at man i implementeringen af de forskellige tiltag tager højde for andet end pris, når det kommer til indkøb og ibrugtagning af innovativ sundhedsteknologi som led i kronikerforløbene. Vi skal gøre os klart, hvilke konsekvenser det kan have, først og fremmest for patienterne, men også for sundhedsvæsenet og effekten af de forskellige kronikerforløb, og i sidste ende samfundsøkonomien, hvis det, der vægtes højest i sundhedsvæsenets teknologiinvesteringer, alene er prisen i snæver forstand.
Fjern det altoverskyggende fokus på pris og fokuser i stedet på værdibaserede indkøb
Det er afgørende, at der i implementeringen af kronikerpakkerne tages højde for, hvordan en høj kvalitet samt data- og patientsikkerhed sikres. Kun derved får kronikerpakkerne for alvor den effekt, der er beskrevet i sundhedsstrukturkommissionens rapport. Laveste pris må ikke blive pejlemærket for indkøb af sundhedsteknologisk udstyr, da det kan kompromittere kvaliteten og dermed underminere gevinsterne ved kronikerpakkerne, vi alle forventer.
Værdibaseret indkøb
Der skal således lyde en opfordring om, at implementering af kronikerpakker ikke må kompromittere prioriteringen af kvaliteten. Gennem prioritering af højeste evidensbaserede effekt og patientsikkerhed, som led i udbud og offentligt indkøb af sundhedsteknologi, vil kronikerpakkerne skabe den ønskede forandring for patienter, kapaciteten i sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien mere generelt.
Når kronikerpakkerne på eksempelvis KOL-, diabetes- og lungeområdet skal ud at leve og gøre gavn i forhold til den ændrede demografi og pres på kapaciteten, bør det ske med afsæt i et værdibaseret indkøb af sundhedsteknologisk udstyr frem for med afsæt i laveste pris og e-auktion.
Værdibaseret indkøb betyder populært sagt, at man får mest muligt for pengene af den samlede indsats i et behandlingsforløb – uagtet, at investeringen i det pågældende sundhedsteknologiske udstyr i en snæver beregning måske kan være højere end andre alternativer. Modellen for værdibaserede indkøb, der blev vedtaget med den seneste Strategi for life science fra november 2024, bliver et vigtigt redskab på den rejse, men det kræver tilsagn om, at den også bliver brugt af de regionale indkøbsafdelinger i praksis.
Opfordringen er derfor: Fjern det altoverskyggende fokus på pris og fokuser i stedet på værdibaserede indkøb. Det er sund fornuft. Men det er faktisk også det, der skaber mest sundhed for skattekronerne, også selvom det koster lidt mere i indkøb.
