Fra opfindelsen af den første vaccine i 1796, der var målrettet kopper, og frem til nutidens revolutionære mRNA-vaccinerne.
Den nye bog ‘Et lille prik – vaccinernes historie og historier om vacciner,’ som udkom på forlaget Fadl i foråret, kommer vidt omkring.
Bogen er skrevet af Anders Fomsgaard, overlæge på Statens Serum Institut (SSI), og Lars Peter Nielsen, tidligere professor og overlæge.
Baggrunden for bogens tilblivelse var, at der ifølge de to forfattere er et hul i den viden, som er tilgængelig på dansk om vacciner.
»Vi bliver udsat for vacciner igennem hele livet. Vores børn skal have alle mulige børnevacciner. Vi skal have vacciner, når vi skal ud og rejse, når vi bliver ældre, og når der er pandemier.«
»Jeg synes ikke, at der var noget information tilgængelig for almindelige mennesker om de mange vacciner, som man udsættes for,« fortæller Anders Fomsgaard, som også er adjungeret professor ved Syddansk Universitet, om bogen.
Det har været en mission at forklare mRNA-vaccinen, og bogen var en mulighed for at sætte den i et perspektiv med alle de andre vacciner
Anders Fomsgaard, Overlæge, Statens Serum Institut
Han bliver suppleret af Lars Peter Nielsen, som fremhæver vaccinernes historie.
»Der er også mange interessante historiske ting. Vacciner er noget af det mest banebrydende, som er opnået i medicinens historie. De har haft en kæmpe effekt. Og så er der alt det omkring, hvordan vaccinerne virker,« fortæller Lars Peter Nielsen, som er specialist i klinisk mikrobiologi.
En revolution
Bogen er et sammenspil af historie, personlige anekdoter — bl.a. fra de to lægers tid i Udlandsvaccinationen ved siden af SSI — og teoretiske afsnit om de mekanismer, som er i spil i de forskellige vacciner som adjuvans, T-celler og lymfocytter.
Et af kapitlerne behandler de nyere såkaldte genetiske vacciner som mRNA-vaccinen.
»På den måde efterligner de genetiske vacciner en levende intracellulær virusinfektion, bare uden den samme infektionsrisiko. Hverken DNA eller mRNA-vaccinerne kan blive til hele virus,« lyder det bl.a. i bogen.
Det var banebrydende, da mRNA-vaccinen kom frem under coronapandemien. Lars Peter Nielsen og Anders Fomsgaard peger også begge på mRNA-vaccinen, da de bliver spurgt, hvilken vaccine fra bogen, som de vil fremhæve.
»Jeg har haft meget med mRNA-vaccinen at gøre, og jeg har vaccineret tusindvis af folk i sammenhæng med COVID-19. I første omgang vidste vi ikke rigtig, hvad den kunne, og vi kendte heller ikke til bivirkningerne. Men det viste sig, at det var en fremragende vaccine,« siger Lars Peter Nielsen.
Anders Fomsgaard, som designede en DNA-vaccinekandidat under under COVID-19, supplerer og påpeger bl.a., at mRNA er så ny, at den endnu ikke er særlig godt beskrevet for lægmænd.
»Det har været en mission at forklare mRNA-vaccinen, og bogen var en mulighed for at sætte den i et perspektiv med alle de andre vacciner,« siger han og fortsætter:
»Og så er der hele delen med, at pandemien hang som en truende sort sky, mens hele verden prøvede at finde på noget. Vi endte med den mest gennemprøvede vaccine og en vaccine-revolution, fordi det er den første af sin art. Den del var det sjoveste for mig at skrive,« siger han.
En vaccine på 100 år
Udover nye genetiske vacciner kommer bogen også omkring vacciner til sygdomme som eksempelvis rabies, dengue, japansk hjernehindebetændelse og tuberkulose.
Tuberkulose er en af de sygdomme, hvor der stadig forskes i at udvikle en bedre vaccine. Den eneste vaccine mod den smitsomme sygdom, som er på markedet, er BCG-vaccinen.
Den blev opfundet af de to franske forskere Albert Calmette og Camille Guéring tilbage i 1921. Men på trods af at der er blevet forsket i en vaccine i hundrede år, er det endnu ikke lykkedes at opfinde en bedre vaccine.
»Det er en interessant historie, som viser sig at være aktuel på nye måder, selvom det er en ældgammel vaccine. Det har været det største forskningsprojekt overhovedet for Statens Serum Institut at udvikle en ny vaccine,« siger Anders Fomsgaard og bliver suppleret af Lars Peter Nielsen:
»Det, at Statens Serum Institut interesserer sig for at lave en ny tuberkulosevaccine, er også et udtryk for, at BCG-vaccinen faktisk har en hel del bivirkninger og manglende virkninger. Det er stadigvæk et kæmpe ønske at få en god og bedre tuberkulosevaccine på verdensplan,« siger Lars Peter Nielsen, som i bogen er citeret for at kalde BCG-vaccinen for ‘en lortevaccine’.
Et opslagsværk
Det tog knap ni måneder for de to læger at skrive ‘Et lille prik’, som Anders Fomsgaard kalder for en ‘smaddersjov og underholdende’ proces.
De to forfattere håber, at deres bog kan blive brugt både af almindelige mennesker, som er nysgerrige på deres vacciner, og alle dem, der har en fod inden for sundhedsvæsenet.
»Vi kalder bogen for ‘vaccinernes historie og historier om vacciner’ for at fremhæve det narrative. Men vi synes også, at det er et slags opslagsværk. Man kan slå op i den alfabetiske liste bagerst og læse om eksempelvis TBE-vacciner, når det er sæson for flåter,« siger Anders Fomsgaard.
Derudover er der særligt et budskab, som lægerne håber, at læserne tager med sig.
»Det vigtigste er, at de tænker, at vacciner er en god ting,« lyder svaret fra Lars Peter Nielsen.
