Over en halv mio. danskere har haft en blodprop i hjertet, hjertekrampe eller lever med type 2-diabetes. Samtidig har henved hver femte af disse patienter dårligt mentalt helbred herunder angst og depression. Hvad enten de mentale udfordringer udspringer af problemerne med hjertet eller diabetes eller skyldes helt andre årsager, kan et dårligt mentalt helbred påvirke patienternes sygdomsmestring og medføre dårligere medicin-compliance og egenomsorg. Patienterne får måske ikke taget deres medicin helt, som de skal, motionerer mindre, end de burde, spiser...
