Stram ballerne ’Når enden er god ...’ handler om anus og alle dens sygdomme. Det kunne der være kommet en informativ og/eller underholdende bog ud af. Det er der desværre bare ikke. 

’Når enden er god …’ indeholder 450 sider om anus, med mange og forskelligartede informationer om denne vigtige legemsdel, man ikke havde begreb om fandtes.

Men hvorfor skrive en bog om anus? Ja hvorfor ikke, skriver forfatteren Claus Fenger i sit forord:

»Langt de fleste mennesker mærker til anus adskillige gange dagligt, og faktisk er problemer i denne ende langt hyppigere end næsten alle andre sygdomme, så hvorfor ikke skrive en bog om anus og alle dens sygdomme?«

Det har han så sandelig gjort, den gode professor emer., dr.med. Claus Fenger, som i mange år var en af verdens førende autoriteter på dette områdes patologi. Han skriver sig ud og når hele vejen rundt om anus, om man så må sige. Ja, måske adskillige gange rundt om: Vi får nemlig belyst anus og alle dens sygdomme helt fra oldtiden og til i dag, fra alle dele af verden — og ikke bare medicinsk, men også kulturelt og religiøst.

Vi får indgående viden om både anatomi, embryologi, anorektale misdannelser, fissurer, fistler, prolaps, kondylomer, analcancer og ikke mindst hæmorider. Og vi får omtaler af solkongens Ludvig 14.s analfistel, om hæmorideforekomst hos et væld af kendte mennesker i historien, blandt andre Frederik 4., Karl Marx og Livingstone.

Alle fortalt med et væld af referencer — kildelisten indeholder ikke færre end 754 referencer .

Drukner

Der er så mange og forskelligartede informationer om bare hæmorider, at man drukner i informationshavet.

Nogle af informationerne er kuriøse: Engang troede man f.eks., at hæmorider var gudernes straf for et syndigt liv, at blødning fra hæmorider er gavnlig, at hæmorideblødning hos mænd svarer til menstruation hos kvinder, og at man kan behandle hæmorider med radium eller ved at spise sort peber.

Andre forvirrende. F.eks. refereres til undersøgelser, som skal vise, hvor mange der lider af hæmorider — nyere undersøgelser viser, at 4 pct. har hæmorider — en anden, at 86 pct. har, en tredje og måske mere valid siger 39 pct.

Og andre igen inderligt ligegyldige: Vladimir Nabokov, født i Rusland, men boende i USA, udgav i 1971 romanen ’Glory’, og i den står hovedpersonen Martin på et tidspunkt i London og betragter et udstillingsvindue med halsbånd lavet af perler, som han har en stærk aversion imod, og kalder dem derfor for ’Østers-hæmorider med et gustent skær.’

Hvor er redaktøren?

Rigtig, rigtig mange af informationerne kunne med fordel være blevet barberet væk af en redaktør.

Hvorfor er der ingen redaktør på, som kunne have hjulpet den meget grundige, flittige og sikkert meget dygtige Claus Fenger med at stramme op?

Man mistænker lidt forfatteren for at have søgt alle vegne efter noget med ’anus’ og så have taget det med i bogen, selvom det egentlig ikke er hverken særlig underholdende eller oplysende.

Selv i afsnittet, hvor årsagen til hæmorider er beskrevet, er der remset så mange teorier op, hvoraf mange forkastes, at man efterlades forvirret. Hvad er det nu, man mener i dag om årsagen til hæmorider? Øh.

En opslagsbog til medicinere er det derfor ikke. En bog til ferien, hvor man vil læse underholdende anekdoter fra underverdenen er det heller ikke.

I forlagets tekst står, at ’teksten suppleres med fyldige citater, mange illustrationer og en omfattende litteraturliste og henvender sig således både til den fagligt orienterede læser og til den, som er mere interesseret i kulturhistorien’.

Muligvis er der læsere til informationsbombardementet. Jeg kan kun sige, at jeg hev efter vejret, da bogen fik sin ende.

Claus Fenger: Når enden er god …  Historien om anus, hæmoriderne og andet dernedefra, Syddansk Universitetsforlag, 398 kr.

Skriv kommentar