De skal være tæt integreret med den generelle diabetesbehandling på landets sygehuse og give et løft til alle diabetespatienter, mener Jannik Hilsted, leder for Novo Nordisk Fondens ‘Steno Grants’. Når det kommende Steno Diabetes Center Copenhagen efter planen står færdigt i 2020, vil det næppe komme til at stå alene længe. Planer for Steno-centre i andre regioner er undervejs og vil — hvis planerne får regional opbakning — blive en del af et nationalt netværk af centre for højtspecialiseret...
