Det er ikke ham, der har rod i sit regnskab, men regnskabskontoret, der har smidt hans bilag væk, siger han.

Hjertelægernes misbrug af eksterne forskningsmidler får ikke kun konsekvenser for de hjertelæger, der har bedrevet det. Den har også stor betydning for mange andre forskere, der nu bliver mistænkeliggjort, selvom de aldrig kunne drømme om at snyde.

En af disse forskere, som ønsker at være anonym af frygt for, at hans navn ellers vil blive koblet til hjertesagen, arbejder på Finsencentret og er blandt de i alt 59 forskere, som Region Hovedstadens revisionsfirma BDO har anbefalet, at man kigger nærmere på efter at have gransket 1.000 forskningskonti for i alt 366 læger på Finsencentret, Rigshospitalet samt hjerteafdelingerne på Gentofte og Glostrup hospitaler. 

»I pressemeddelelsen fra Region Hovedstaden står der, at udgifterne for i alt 95 projektansvarlige ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Det undrer mig, for det er min klare opfattelse, at jeg har dokumenteret for alle mine udgifter. Jeg føler mig kriminaliseret,« siger han og fortæller, at han allerede har været til en opklarende samtale om sine regnskaber på Rigets finanskontor.

Efterlyser bilag for over 100.000 kr.
Til samtalen skulle han kaste lys over to dunkle punkter: For det første kunne regnskabskontoret ikke finde de bilag, der dokumenterede brugen af hans firmakreditkort, hvilket han ikke kan forstå, da han tydeligt husker, hvordan han puttede dem i en kuvert, som han stilede til regnskabskontoret. Kontoret må have modtaget bilagene, da det aldrig har rykket ham for dokumentation for hans udgifter. 

»Heldigvis fotokopierede jeg i sin tid alle bilag, så jeg kan gensende dokumentationen til dem. Det er mit held, for regnskabskontoret har den regel, at de kun modtager originalbilag — så det var dem, jeg i sin tid sendte af sted. Det drejer sig om godt 100.000 kr.,« siger forskeren og bedyrer, at han ikke har brugt penge på middage eller andre private formål, men til f.eks. laboratoriereagenser. 

Det andet mysterium, han skulle hjælpe regnskabskontoret med at opklare, var en dobbeltudbetaling fra en konto af et beløb på 2.500 kr. som dækning for rejseomkostninger til en medarbejder. 

»Det viser sig, at den pågældende medarbejder har modtaget beløbet dobbelt, men han har ikke været klar over det, fordi pengene blev indsat på hans danske konto sammen med hans løn og derefter overført til hans svenske konto — grundet valutakursforskelle varierede hans udbetaling i svenske kroner fra måned til måned, og han har derfor ikke tænkt nærmere over det, før jeg bad ham kigge efter. Så udbetalingen er fejlagtigt sket, men det er ikke, fordi jeg har bedt om, at det blev udbetalt to gange, men nok nærmere, fordi regnskabskontoret ved en fejl har udbetalt beløbet dobbelt — det er jeg ved at undersøge nærmere nu,« siger han.

Professor Niels Borregaard arbejder også på Finsencentret og kan fra sidelinjen se, hvad de mange indkaldelser til samtaler gør ved medarbejderne. Han synes ikke, at Region Hovedstaden har været tilstrækkeligt klar i sine udmeldinger om, hvorfor disse forskere nu skal redegøre for deres regnskaber. 

»Når man læser pressemeddelelserne og hører udtalelserne fra regionspolitikere som f.eks. socialdemokratiets Laila Lindén, får man det indtryk, at man ikke kan have tillid til læger. Men det er forkert at se det på den måde. Det arbejde, der nu pågår, handler ikke om, hvorvidt disse forskere har snydt, men at regnskabskontoret ikke kan finde bilag. Man sammenblander nogle ganske få, der bevidst har snydt, med det store flertal, som passer deres arbejde. Og problemerne kan i meget høj grad ligge på finanskontoret. Det er fakturakontrollen, der har svigtet,« siger Niels Borregaard.