Lappeprøver er en biologisk testprocedure, der anvendes til at undersøge, om en person har en kontaktallergi.

Som mange andre biologiske test er den følsom over for mange forhold. Det betyder, at testresultatet kan variere fra tid til anden. Det Europæiske Selskab for Kontakteksem har netop publiceret en guideline, som har til formål at reducere variationerne ved at sørge for, at testproceduren gennemføres mere ensartet på tværs af de europæiske lande.

»Den nye guideline indeholder anbefalinger til, hvordan dermatologerne udfører testen bedst muligt. Uden klare retningslinjer efterlader testen for mange tekniske variationsmuligheder, hvilket kan gøre resultatet af den mindre pålideligt. Standardisering er vigtigt, så i den nye guideline peger vi i selskabet på de fejlkilder og faldgruber, som dermatologerne skal være opmærksomme, når de tester,« siger professor Klaus Ejner Andersen fra Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital.

Klaus Ejner Andersen fremhævede den nye guideline på plenary session torsdag på EADV-kongressen, hvor professoren var inviteret til at give en status på det kontaktallergiske område.

Når Klaus Ejner Andersen fremhæver den nye guideline, skyldes det, at den, ifølge professoren, er et redskab, der giver mulighed for at forbedre patientgruppens diagnostiske muligheder.

»Uden standarder risikerer lægerne at stille en forkert diagnose på en forkert måde. Og de risikerer ikke at få informeret patienterne korrekt. Med en guideline ved hånden er det muligt at ’fange’ flere patienter med betydende allergier og undgår at misinformere dem på baggrund af misfortolkede testresultater,« siger han.

Foruden anbefalinger om procedure og fortolkning anbefaler guidelinen, at alle patienter testes med den europæiske basisserie, som omfatter de 30 mest almindelige allergener. Klaus Ejner Andersen siger, at guidelinen dog skal forstås som en ramme, da der kan være forskel på f.eks. hvilke allergener, en person i Danmark og en person i Serbien kommer i kontakt med.

Hvor Klaus Ejner Andersen i sit oplæg lagde vægt på behovet for standardiserede testprocedure, fokuserede professor Tove Agner fra dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital i sit oplæg på behovet for en bedre klassificering af de forskellige eksemer med det formål at opnå en mere præcis diagnose og en mere målrettet behandlingsstrategi.

Tove Agner holdt sit oplæg og var chairman på en session om håndtering og behandling af eksem torsdag formiddag på EADV-kongressen.

»Inden for kontakteksem, arbejdsbetinget eksem og håndeksem arbejder vi på at individualisere vores behandlinger således, at de kan målrettes de enkelte undergrupper af sygdommene. Det vil give bedre forudsætninger for kvalificeret at vælge den rette behandling til den enkelte patient,« siger Tove Agner.

Hun uddyber:

»Eksem er mange ting og omfatter store patientgrupper. Arbejdsrelateret håndeksem skyldes udefrakommende påvirkninger, men håndeksem kan også være arveligt betinget, og der er forskellige behandlingsmuligheder for de forskellige eksemtyper.«  

Forskningen beskæftiger sig på at afdække, hvordan de eksisterende lægemidler på markedet anvendes mest optimalt til de forskellige typer af eksem.

For patienter med udefrakommende eksemer har man, ifølge Tove Agner, positive erfaringer med at lade patienterne gennemgå et struktureret forebyggelsesprogram. Programmet er tilrettelagt ud fra en sekundær forebyggelsesstrategi, og sigter således mod at forhindre tilbagekomst af sygdom.

»Patienterne bliver uddannet af en sygeplejerske, der underviser dem i at passe godt på deres hænder og undgå irritative påvirkninger og allergener i deres miljø. Mange patienter har ikke en 100 pct. korrekt opfattelse af, hvordan de bedst forebygger eksem, men gennem samtalen sikrer vi, at der er overensstemmelse mellem, hvad vi anbefaler, og hvad patienterne gør,« siger Tove Agner.

Samtalerne har vist sig at reducere genkomsten af eksem og sikre patienterne en bedre livskvalitet. Aktuelt afventes tre-årsopgørelsen af undersøgelsen.