Det sætter hverken patientsikkerheden på spil eller forringer patienternes opfattelse af behandlingseffekt, når man visiterer førstegangsbrugere til høreapparater digitalt frem for at gøre det ved, at borgeren møder øre-, næse- og halslægen fysisk. 

Det er konklusionen i den ph.d.-afhandling, som Lene Dahl Siggaard, afdelingslæge ved Øre-, Næse, Halskirurgisk og Audiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, netop har afleveret. 

»Faktisk har det vist sig, at færre blev fejldiagnosticeret ved den digitale visitation,« fortæller Lene Dahl Siggaard. 

Hendes ph.d.-afhandling er en afprøvning af en digital fjernvisitationsmodel foretaget som et randomiseret klinisk forsøg, der involverede 751 potentielle førstegangsbrugere af høreapparater i Region Nordjylland. 

Afhandlingen udspringer af de seks initiativer, som Sundhedsministeriet introducerede i 2018 under overskriften: ‘Høreområdet i fremtiden, en forbedret indsats for borgere med høretab’.

115 ugers ventetid

I forbindelse med finansloven 2019 blev der afsat 115 mio. kr. til en fireårig indsats på to indsatsområder: en nemmere vej gennem systemet og bedre kvalitet i behandlingen. 

I oktober 2018 var situationen den, at borgere med høretab kunne risikere at vente i op til 115 uger, dvs. mere end 2 år, på et høreapparat fra det offentlige sygehusvæsen.

Der er som sådan ikke noget i vejen med den eksisterende rutine, men nogle gange går det måske lidt for hurtigt med at vurdere patienterne

Lene Dahl Siggaard, afdelingslæge, Aalborg Universitetshospital

»Med udviklingen i demografien og den voksende ældregruppe, som vi har, er det svært at undgå meget lange ventelister i fremtiden, hvis vi fortsætter, som vi gør i dag, med den eksisterende fysiske visitationsrutine,« påpeger Lene Dahl Siggaard. 

Derfor var en af ideerne til en nemmere vej gennem systemet at afprøve en digital visitation i håbet om mere effektivitet. Og det var her, Region Nordjylland og Lene Dahl Siggaard kom ind i billedet. 

»Ofte bliver der lavet både to og tre høreprøver i et udredningsforløb, fordi det er svært at dele data mellem den private og offentlige sektor. Det er både tidskrævende og hårdt for patienten at lave en høreprøve, fordi man virkelig skal koncentrere sig, og samtidig er der jo også en besparelse i færre prøver. Visionen er derfor én høreprøve gennem hele udredningsforløbet,« forklarer hun. 

Færre fejldiagnosticeringer

Når en borger i dag oplever høretab, kan vedkommende rette henvendelse til en lokal øre-, næse- og halslæge eller en privat høreklinik. Her er det enten en klinikassistent eller en audiologiassistent, der foretager høreprøven. 

Vurderes det, at der er behov for høreapparat, kan det enten ske på en offentlig klinik, eller man kan få tilskud til at bruge en privat høreklinik. 

Den digitale fjernvisitation, som ph.d.-afhandlingen har undersøgt, er foregået på den måde, at en certificeret audiologiassistent har foretaget en høreprøve på patienten ved et fysisk møde. Det er enten sket i privat eller offentligt regi. 

Samtidig har patienten udfyldt et videnskabeligt valideret spørgeskema, som omhandler sygehistorien for patientens ører og hørelse. Og så er der oven i foretaget en video-otoskopi, der viser en detaljeret billedoptagelse af øregangen og trommehinden, forklarer Lene Dahl Siggaard.

Derefter er hele pakken blevet lagt i en database, hvor ørelæger har kunnet hente data for at vurdere, om patienten overhovedet har haft et høretab, der skal behandles. Og hvis der var tale om et mildt høretab, om det så kunne behandles enten i offentligt eller i privat regi.

Det sidste kan man få tilskud til, og her er der som regel ikke så lang ventetid. Er der tale om et kompliceret høretab, behandles man på en audiologisk afdeling.

»Det første spørgsmål, vi undersøgte, omhandlede sikkerheden. Hvis man laver en ny form for visitation, hvor man fjerner det fysiske møde mellem patienten og lægen, så skal det selvfølgelig sikres, at patientsikkerheden ikke kompromitteres, og at man ikke risikerer at overse noget,« fortæller Lene Dahl Siggaard.

Men det var ingenlunde tilfældet. Faktisk var der netop tale om færre fejldiagnosticeringer. 

»Der er som sådan ikke noget i vejen med den eksisterende rutine, men nogle gange går det måske lidt for hurtigt med at vurdere patienterne,« lyder det fra Lene Dahl Siggaard.

»Måske gjorde de læger, som vi bad visitere vores patienter digitalt, sig ekstra umage, fordi de ikke havde patienten foran sig, og lod tvivlen komme dem til gode, hvis der var noget, de var bekymrede for. Og hvis der var det, henviste de patienterne til en audiologisk afdeling for at blive tilset fysisk,« fortsætter hun.

God behandlingskvalitet

Det andet spørgsmål, hun undersøgte, omhandlede patientens oplevelse af effekten og tilfredshed med behandlingen. 

»Vi skulle være sikre på, at den nye metode ikke kompromitterer patientens oplevelse med behandlingen. At der ikke var en faktor i det indledende forløb, som gjorde, at man ikke fik motiveret patienterne til at bruge deres høreapparat, eller om der var noget andet, der gik tabt i forhold til behandlingseffekten eller patienttilfredsheden.«

Det blev undersøgt ved at sammenligne spørge- og tilfredshedsskemaer fra patienter, der blev visiteret digitalt, med skemaer fra patienter, der blev visiteret fysisk.

»Vi fandt ingen signifikante forskelle mellem grupperne. Hverken i forhold til deres udredningsforløb, deres behandlingseffekt med høreapparaterne, eller deres tilfredshed,« siger Lene Dahl Siggaard. 

Hun sammenlignede også, om der var forskel på, hvordan to private øre-næse- og halslæger og to medicinske audiologer visiterede ved brug af den nye digitale metode.

»Det viser sig, at begge specialistgrupper kan udføre de her digitale visitationer. Der var ikke nogen signifikant forskel på den måde, de visiterede på.«

Afprøves på landsplan

Lene Dahl Siggaard deltager nu i en regional styregruppe, der afprøver den digitale fjernvisitationsmodel i alle fem regioner. Blandt andet er det nødvendigt at afdække de forskelle, der er fra region til region i forhold til en fremtidig implementering af en digital visitation på landsplan. 

Det forklarer Karin Friis Bach (R), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

»Lige nu er vi ved at afprøve resultaterne fra Region Nordjylland i de andre regioner. Man har jo organiseret sig forskelligt fra sted til sted. Nogle har større hospitalsafdelinger, mens andre bruger private ørelæger mere. I og med, at der er tale om en større it-løsning, der skal rulles ud, så er vi nødt til også at afprøve det her i de andre regioner, så vi ikke gør noget dårligt. Derfor skal vi have erfaringer med fra alle,« siger Karin Friis Bach.

Vi har lange ventelister på høreapparater, så vi er nødt til at bruge ressourcerne bedre for at få dem nedbragt

Karin Friis Bach, formand, Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Sundhedsdatatstyrelsen har allerede delvist udviklet den såkaldte ‘digitale høremappe’, som er helt nødvendig i forhold til at kunne dele data. Borgerne skal hver især have en digital høremappe, hvor alle behandlere kan se den høreprøve, som er foretaget. 

Det er dog ikke lige ud ad landevejen at få de digitale høremapper på plads.

»Der skal jo køre patientdata på tværs af forskellige aktører. Derfor er vi nødt til at sørge for, at de digitale løsninger er velfungerende og sikre. Vi skal også kunne imødekomme patienternes ret til at sige nej til, at man må dele deres data,« forklarer Karin Friis Bach. 

Men det handler ikke kun om at få et fælles it-system på plads. Der skal også laves ensrettede krav på tværs af regionerne i forhold til, hvilke undersøgelser der skal laves i forbindelse med et høretab. Det er med til at give en større ejerskabsfølelse hos aktørerne i forhold til en fremtidig model, når alle inddrages. 

»Der er mange aktører på området. Både privat praktiserende hørelæger og offentlige høreklinikker, og der er en tendens til, at alle vil lave undersøgelserne på netop deres måde. Det kan være bøvlet for patienterne, der bliver kostet rundt til ekstra besøg og ekstra prøver, og det er dyrt for det offentlige. Det er en ineffektiv måde at bruge ressourcerne på og giver dårlige patientforløb,« siger Karin Friis Bach.

Kræfterne skal prioriteres

Sundhedsudvalgsformanden kalder resultaterne af Lene Dahl Siggaards ph.d.-afhandling for ‘super spændende’.

Karin Friis Bach har netop selv deltaget i et forsøg, hvor hun har gået rundt med ørepropper for at prøve, hvordan det er at have nedsat hørelse. 

»Jeg sad blandt andet i et fly ved siden af en dame på min egen alder, som gerne ville snakke. Men jeg lukkede af, fordi jeg ikke kunne høre, hvad hun sagde. Al den smalltalk, jeg normalt er god til, forsvandt. Det samme gjorde telefonopkald, fordi det var for bøvlet. Man trækker sig, og vi ved jo, at ensomhed er lige så farligt som rygning i forhold til sundhed,« påpeger Karin Friis Bach. 

Derfor handler hurtigere og mere effektiv visitation i forbindelse med brug af høreapparat først og fremmest om folks velbefindende og livskvalitet. Men selvfølgelig også om økonomi.

»Vi har lange ventelister på høreapparater, så vi er nødt til at bruge ressourcerne bedre for at få dem nedbragt. Det er meget hæmmende for folk at have nedsat hørelse, og for nogle betyder det, at de kommer til at stå udenfor arbejdsmarkedet. Derfor betyder det også noget for samfundsøkonomien at få dem i gang hurtigt igen. Der er mange gode grunde til, at vi gerne vil effektivisere fremtidens visitation af høreapparater,« siger Karin Friis Bach.

Her handler det også om at udnytte speciallægernes kapacitet bedst muligt.

»Det er jo en begrænset ressource. Det er klart, at hvis man har komplikationer, skal man se en specialist, men hvis det er noget helt ukompliceret, er det fint, at man kan visiteres digitalt, så kræfterne prioriteres til det rigtige,« pointerer Karin Friis Bach. 

Konkret regner man med fra regioners side at være færdig med at afprøve systemet i hele landet i foråret 2025, og at det derefter kan rulles ud i slutningen af 2025. 

»Når det rulles ud, forventer jeg helt klart, at det vil nedbringe ventelisterne på det her område. I Region Hovedstaden har vi lavet et mål, der hedder ni uger,« siger Karin Friis Bach.

Hvad ventetiden bør være på landsplan, vil hun dog ikke sætte tal på, da der er tale om en politisk prioritering, som endnu ikke er diskuteret. 

Regionerne har heller ikke endnu regnet på, hvilken besparelse digital visitation af høreapparater vil kunne give på længere sigt.