Når mennesker med alvorlig psykisk sygdom har en middellevetid, som er op til 20 år kortere end den øvrige befolknings, skyldes det bl.a., at de i mange tilfælde har flere kroniske sygdomme, som er underdiagnosticerede og underbehandlede. Det vil en forskergruppe ledet af professor Susanne Reventlow, Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet, nu forsøge at ændre. Det overordnede mål for forskningsprojektet er at nedbringe dødeligheden blandt mennesker med svær psykisk sygdom. Midlerne er bl.a. individuelle behandlingsmodeller udviklet i tæt...
