Jeg har med interesse læst Beth Liljas indlæg i Dagens Medicin nr. 2/2015, ‘Dialog i stedet for klager’, og jeg er helt enig: Dialog er vejen frem også inden for sundhedsvæsenet.

Jeg er ikke i tvivl om, at det for patienter og sundhedspersonale er til stor gavn at mødes, når et forløb er kørt skævt, og patienten og pårørende står frustrerede og vrede tilbage. En god dialog kan føre til afklaring for patienten og samtidig tilføre afdelingen læring, f.eks. omkring vigtigheden af kommunikation og patientinvolvering.

Når jeg så alligevel vælger at kommentere indlægget, skyldes det, at jeg er bekymret for, om borgere og til dels også sundhedspersonale kan komme til at blande klagesager og erstatningssager sammen.

For hvis en patient beder om en dialogsamtale på grund af utilfredshed med f.eks. kommunikationen i forbindelse med et behandlingsforløb (klagesag), men samtidig også giver udtryk for at have en skade, som skyldes behandlingen (erstatningssag), så kan dialogen nemlig ikke træde i stedet for behandlingen af en erstatningssag.

Dialogen kan i en sådan situation bruges til at tale om klagesagen, men derefter også til at finde ud af, om der kan være tale om en erstatningsberettigende skade. Når man så sammen med patienten frem til, at det, som opleves som en skade, i stedet handler om, at patienten f.eks. havde andre forventninger til udfaldet af en i øvrigt korrekt diagnose og udført operation, så kan en erstatningssag udelukkes.

Hvis sundhedspersonalet omvendt bliver opmærksom på, at der kan være tale om en reel skade, har man pligt til at oplyse patienten om erstatningsmuligheden. I den situation er erstatningsmuligheden altså ikke noget, der kan erstattes af en undskyldning.

Det kan så være, at patienten vælger ikke at anmelde en sag til Patienterstatningen, men det er patienten, der selv skal træffe beslutningen, da en erstatning kan have stor økonomisk betydning, hvis man på grund af skaden f.eks. mister erhvervsevnen eller i en periode er uden indtægt.

Så JA til at udnytte alle muligheder for dialog fuldt ud. Dialog før behandlingen, hvor man stiller skarpt på at forventningsafstemme med patienten om f.eks. et knæs funktionsniveau efter en operation eller dialog efter behandlingen, hvor der samles op på eventuelle frustrationer over resultatet. Begge samtaler kan medvirke til at reducere antallet af anmeldelser, som vi vil afvise med begrundelsen ‘ingen skade’ — men kan også bidrage til, at reelle patientskader bliver opdaget og anmeldt.