Når man vil reformere sundhedsvæsenet, skal man gøre det klogt. Regeringens forslag om et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker er desværre et eksempel på det modsatte. Nemlig en forkert løsning på en udfordring, der nemt kan løses nu til gavn for patienterne.
Politiken bragte 17. marts en interessant artikel om regeringens forslag til en sundhedsreform. Artiklen belyser netop forslaget om, at sygeplejersker selvstændigt skal have mulighed for at iværksætte visse undersøgelser og behandlinger, som i dag af faglige årsager kun kan foregå på delegation af en læge. Regeringen vil, at sygeplejersker på plejehjem som noget nyt skal ordinere blodprøver på egen hånd og uden at inddrage patientens læge.
Forslaget er kun sparsomt begrundet i udspillet. Det tyder desværre på, at regeringen ikke kender til de eksisterende muligheder og overser de mange problemer, forslaget fører med sig
Men patientsikkerheden skal veje tungere end idéen om, at sygeplejerskerne selvstændigt skal kunne udføre flere undersøgelses- og behandlingsopgaver. Ikke mindst når løsningen på den manglende fleksibilitet, der peges på, faktisk findes allerede nu. Mere om dette nedenfor.
Forslaget er kun sparsomt begrundet i udspillet. Det tyder desværre på, at regeringen ikke kender til de eksisterende muligheder og overser de mange problemer, forslaget fører med sig.
Husk patienters sikkerhed
Det samme tyder udtalelser i artiklen fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, på. Forslaget betegnes som ‘en stor lavthængende frugt’. Ordføreren henviser til en undersøgelse fra Deloitte udarbejdet på foranledning af Dansk Sygeplejeråd, som angiveligt skulle vise, at der kan frigives omkring 600 årsværk, hvis sygeplejersker får lov at arbejde mere selvstændigt og undlade at kontakte plejehjemsbeboeres læger.
Men henvendelserne til patienternes læger drejer sig om alt fra behandling med receptpligtige lægemidler og dosisdispensering til brug af sonder, sårbehandling, dehydrering, håndkøbsmedicin og henvisning til sygehusbehandling.
Forhåbentlig kan alle være enige om, at det er det eneste rigtige, at man som ansat på plejehjem kontakter en beboers behandlingsansvarlige læge, når der er behov for det. Det er en lægefaglig opgave og kompetence at stille en diagnose og ordinere eventuel behandling, så naturligvis skal en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedshjælper involvere lægen. Hvis det modsatte gjorde sig gældende, ville det være et problem for plejehjemsbeboeres patientsikkerhed.
Nødvendigt at reformere klogt
Reformforslaget er et vildspor og vil føre til uklar ansvarsfordeling, tidsspilde, og at der tages unødvendige blodprøver på plejehjemsbeboere.
Forhåbentlig kan alle være enige om, at det er det eneste rigtige, at man som ansat på plejehjem kontakter en beboers behandlingsansvarlige læge, når der er behov for det
Jeg vil understrege, at læger sætter stor pris på sygeplejersker og deres faglighed. Og der er i forvejen meget vide rammer for, hvilke opgaver sygeplejersker allerede kan varetage på delegation fra en læge. Det er godt. Men skal der ændres i en eksisterende behandling eller sættes en ny i gang, er det vigtigt, at lægen som behandler har det fulde billede. Derfor er det vigtigt, at det er lægen, der fortsat er tovholder på udredning og behandling af patienterne. Det er centralt for patientsikkerheden.
Lægeforeningen foreslår, at der i stedet ses på at øge fleksibiliteten i de eksisterende rammer. Det giver eksempelvis ikke mening, at lokale, kommunale retningslinjer – eller mangel på samme – hindrer, at en ansat på et plejehjem kan give en beboer en hovedpinepille ved behov uden at kontakte lægen. Vi foreslår også flere aftaler om delegation og naturligvis at give sygeplejersker adgang til det Fælles Medicinkort, så de kan registrere medicin, de administrerer.
Det er ‘de lavthængende frugter’, regeringen bør arbejde videre med i stedet for forslag, som er til fare for plejehjemsbeboeres sikkerhed.
