Store mængder kunstige sødemidler kan ændre kroppens respons på glukose og øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes. Det viser et nyt studie, der netop er offentliggjort på en kongres for European Association for the Study of Diabetes, EASD, som i disse dage bliver afholdt i Lissabon. Tidligere studier har også indikeret, at et stort indtag af kaloriefrie, kunstige sødemidler er koblet til øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, men den underliggende mekanisme er fortsat ukendt. I det nye...
