Vikar for afdelingslæge til afsnit med 16 særlige pladser ved Afdeling for Psykoser AUH Psykiatrien Har du lyst til at være med i udviklingen af et nyt sengeafsnit med 16 særlige pladser?

Dette job er udløbet

Har du lyst til at være med i udviklingen af et nyt sengeafsnit med 16 særlige pladser?

En stilling som vikar for afdelingslæge i forbindelse hermed er ledig til besættelse pr. 01.11.2018 eller efter aftale og et år frem.

Baggrunden er en beslutning i Folketinget fra juni 2017 om at etablere 32 nye særlige pladser i Region Midtjylland til en særligt udfordret målgruppe i psykiatrien, som kan profitere af et rehabiliteringsforløb på tre til seks måneder.

Vi søger en afdelingslæge til de særlige pladser, der vil være med til at udbygge og tilpasse konceptet til afsnittets målgruppe i samarbejde med funktionsledelsen og medarbejderne. Afdelingslægen skal have interesse i socialpsykiatri, og samarbejdet med kommuner og ambulante tilbud vil udgøre en væsentlig del af arbejdet.

Stillingen kan søges af en speciallæge indenfor specialerne psykiatri, socialmedicin eller almen medicin.

Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.

Afdelingen er i øjeblikket placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. I november 2018 flytter afdelingen sammen med resten af psykiatrien i Risskov til universitetshospitalet i Skejby.

Afdelingen omfatter fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. Afdelingen har to ambulante enheder: Ambulant Psykoseenhed med Neuropsykiatrisk Enhed samt Klinik for OPUS, Dobbeltdiagnoser og ADHD. Desuden rummer afdelingen p.t. Psykiatrisk Modtagelse samt en forskningsenhed. Psykiatrisk Modtagelse ophører med at eksistere ved flytningen til Skejby, idet akutte psykiatriske patienter herefter hovedsageligt modtages i Akutafdelingen.

Afdelingen har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Om de særlige pladser
I Afdeling for Psykoser er der i øjeblikket 7 særlige pladser, der fysisk er placeret i afsnit P1, som er et åbent sengeafsnit med mulighed for skærmning. Når afdelingen flytter til Skejby etableres afsnit 6 (særlige pladser) som selvstændigt afsnit og udvides til at kunne rumme 16 patienter.

Målgruppen for afsnittet er patienter med svære psykiske lidelser og tendens til udadreagerende adfærd. Det er patienter, der ofte har misbrug og flere afbrudte behandlingsforløb bag sig samt komplicerede sociale forhold.

I afsnittet tilrettelægges pleje og behandling, tværfagligt og individuelt med udgangspunkt i psykodynamiske, miljøterapeutiske og kognitive principper.

Afsnittet skal arbejde rehabiliterende og der vil være ansat mange forskellige faggrupper: læger, psykolog, sygeplejersker, misbrugskonsulent, socialrådgiver, lægesekretær, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter.

Afdelingslægen vil bl.a.:

  • varetage udredning og patientbehandling
  • indgå i et tværfagligt samarbejde med de øvrige medarbejdere i enheden samt i Afd. P i øvrigt
  • deltage i interne og eksterne undervisningsopgaver
  • indgå i udviklingsarbejde og/eller forskningsprojekter

Afdelingslægen refererer til funktionsledelsen i afsnittet og i lægefaglige spørgsmål til overlægen i funktionsledelsen.

Hvis afdelingslægen er speciallæge i psykiatri vil vedkommende indgå i hospitalets bagvagtslag med 9 vagter på 18 uger.

Hvis afdelingslægen ikke er speciallæge i psykiatri vil vedkommende indgå i hospitalets forvagtslag med 23 vagter på 19 uger.

Hvis afdelingslægen er speciallæge i voksenpsykiatri skal vedkommende:

  • have en bred almenpsykiatrisk erfaring
  • have erfaring med og evner for faglig ledelse
  • have erfaring med at arbejde evidensbaseret samt erfaring med eller interesse for undervisning, kvalitetssikring og forskning
  • have gode evner for at kommunikere med såvel patienter og pårørende som med samarbejdspartnere
  • have erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • have psykoterapeutisk interesse eller uddannelse
  • have personlig integritet og evne til empati og refleksion

Hvis afdelingslægen er speciallæge i socialmedicin eller almen medicin skal speciallægen:

  • have bred erfaring som læge og have interesse for socialpsykiatri
  • have erfaring med og evner for faglig ledelse
  • have erfaring med at arbejde evidensbaseret samt erfaring med eller interesse for undervisning, kvalitetssikring og forskning
  • have gode evner for at kommunikere med såvel patienter og pårørende som med samarbejdspartnere
  • have erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • have psykoterapeutisk interesse
  • have personlig integritet og evne til empati og refleksion

Begge stillings- og funktionsbeskrivelser fremgår i tilknytning til dette opslag (er indeholdt i samme dokument).

Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren, når stillingen søges elektronisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.

http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon–og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/

Ansættelse
Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Yngre læger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Peter Møller Andersen tlf. 7847 1691 eller ledende overlæge Merete Bysted tlf. 7847 1611.

Sidste frist for ansøgninger er den 01.10.18, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24.10.18.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale