Speciallæge i psykiatri – Vil du være en del af en faglig og fælles succes?

Dette job er udløbet

Har du lyst til at indgå i et tæt team af dygtige psykiatere og drømmer du om at udføre dit virke som læge og psykiater et sted, hvor rammerne og fagligheden hænger sammen, så vi kan levere en topkvalitet?

Så er du en kandidat til stillingen som speciallæge i psykiatri i Midtjylland med base i nyindrettede lokaler centralt i Silkeborg. Vi søger en selvkørende og dedikeret kollega indenfor voksenpsykiatri, enten til fuldtids- eller deltidsansættelse. Erfaring, udvikling og faglig integritet er nøgleord i vores arbejde og væsentlige pejlemærker i vores dagligdag. Privat Psykiatrisk Center er funderet på en høj kvalitet og faglighed, og du vil indgå i et landsdækkende team af 14 voksenpsykiatere med høj ekspertise indenfor vores felt.

Du er uddannet speciallæge i psykiatri og har en klinisk alsidighed fra enten hospitals- eller praksissektoren, der gør dig velbevandret i ICD-10, men du er stadig drevet af en lyst til at dygtiggøre dig og skabe varige resultater for en stadigt større patientgruppe. Du har været vant til at tage ansvar og været selvkørende, fx som overlæge eller haft egen praksis, men du savner måske at være en del af et større fagligt og kollegialt fællesskab.

Din dagligdag er veltilrettelagt og indeholder:

  • Patientforløb, hvor en grundig udredning ved psykiater er det helt centrale for os, men også behandlingsforløb inden for belastningsudløste og mere grundlæggende lidelser
  • Medicinordinationer, bestilling og modtagelse af blodprøvesvar i samarbejde med sekretariatet
  • Udarbejdelse af speciallægeerklæringer
  • Faglig sparring og udviklingsprojekter
  • Eventuelt konsulentarbejde i jobcentre, forsikringsselskaber, såfremt lyst, interesse og erfaringsgrundlaget er på plads

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig sammen med os
  • Fleksible ansættelsesforhold hvor vi kan skræddersy mange af rammerne, bl.a. din kalender
  • En meget veltilrettelagt dagligdag, hvor der er tid til at udføre sit arbejde grundigt
  • Et uformelt og tæt arbejdsmiljø med rig mulighed for sparring og nye idéer, med korte beslutningsveje til at omsætte ideerne i praksis
  • Et veldrevet sekretariat, som sikrer en topkvalitet, struktur og effektivitet i hverdagen, hvilket minimerer mængden af administration
  • Gode personalevilkår og høj fleksibilitet

Velkommen til Privat Psykiatrisk Center

Privat Psykiatrisk Center er en række landsdækkende større og mindre klinikker med speciale i psykiatriske problemstillinger. Vi yder private udrednings- og/eller behandlingsforløb som ambulant tilbud, ofte betalt af forsikringsselskaber/pensionskasser eller jobcentre. Hos os er fagligheden i højsædet, og det er vores målsætning at skabe den absolut bedste behandling for vores patienter, inden for de rammer, der er udstukket af rekvirenten. Vi er en dynamisk arbejdsplads med en flad struktur, hvor alle bidrager til målet om at skabe kvalitet i alle led.

Tiltrædelse: snarest

Send dit CV og en motiveret ansøgning via knappen ”Søg job” nederst på siden. Vi afholder løbende samtaler.

Du er velkommen til at ringe, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Ring til virksomhedsansvarlig overlæge Lars Wang Dalgaard på 77 89 89 69.