Overlæge søges til Team for Ældrepsykiatri, Regionspsykiatrien Midt i Viborg, Skive og Silkeborg Har du lyst til at gøre en forskel for ældre ambulante patienter i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? - Så er du måske vores nye overlæge ved Team for ældrepsykiatri i Regionspsykiatrien Midt. Vi søger en ny kollega der via sin specialisering har relevant viden og interesse inden for ældrepsykiatrien.

Dette job er udløbet

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2021 eller snarest herefter.

Dagens Medicin har i 2018 kåret Regionspsykiatrien Midt som én af landets bedste afdelinger til behandling af skizofreni og depression.

Hovedarbejdssted for alle behandlere er i Viborg og med satellitkontor i Skive og Silkeborg.

Vi er et meget velfungerende team bestående af 6 distriktssygeplejersker, 3 læger samt lægesekretærer.

Team for ældrepsykiatri er organisatorisk forankret i Klinik for affektive lidelser. Vi udreder og behandler alle personer over 68 år med psykiatrisk lidelse, samt personer over 18, som på baggrund af mulig demens, fremtræder med både svære adfærdsforstyrrelser eller psykiatriske symptomer. Det vil sige, vi er et af de teams, hvor der er mulighed for at vedligeholde og udvikle kompetencer inden for de fleste psykiatriske behandlingsområder.

Vi ser vores patienter både hos os i ambulatoriet og i deres eget hjem.
Patienterne er bosiddende i Viborg, Skive samt Silkeborg Kommuner.

Som vores nye overlæge får du mulighed for at bruge dine faglige kvalifikationer og personlige kompetencer i en afdeling, der er præget af et højt fagligt niveau samt et inkluderende arbejdsmiljø.

Vi har siden 2019 været en del af den nye og velfungerende fælles hukommelsesklinik i Hospitalsenheden Midt. Der er etableret et samarbejde med Geriatri og Neurologi om demensudredning og vi afholder tværfaglige konferencer og undervisning.

Der er et solidt sammenhold – både i teamet og Regionspsykiatrien Midt – hvor vi hjælper hinanden.  Lægegruppen i Regionspsykiatrien Midt består af en stor stabil kerne med lille udskiftning. Du har derfor gode muligheder for sparring med de erfarne, engagerede og meget hjælpsomme kolleger i RP Midt.

Har du ikke meget erfaring fra det ambulante arbejde, er det ikke en hindring for at søge stillingen. Så hvis interessen er der, sørger vi for, at du bliver opkvalificeret og løbende klædt på til opgaverne. Der er flere speciallæger og uddannelseslæger i vores affektive team, så du kommer ikke til at sidde alene med opgaverne.

Stillingen er vagtbærende, og du vil indgå i bagvagtslaget.

Overlægen har følgende arbejdsopgaver:

  • Har et selvstændigt lægefagligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indenfor alle teamets diagnosegrupper.
  • Kompetenceudvikling af øvrige afsnit i psykiatrien vedr. dit kompetencefelt.
  • Ansvarlig for at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes med fokus på de vilkår der gælder for de ambulante patienter.
  • Samarbejde med Psykiatriens Centrale Visitation om visitationsopgaver.
  • Ansvarlig for den faglige og kvalitetsmæssige udvikling i teamet.
  • Supervisere og undervise personalet og rådgive eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger en kollega, som er speciallæge i psykiatri eller andet relevant speciale. Derudover vil det være en fordel, hvis du har:

  • En bred psykiatrisk uddannelse.
  • Psykoterapeutisk erfaring.
  • Undervisningsmæssig erfaring.
  • Interesse for/erfaring med forskning /deltagelse i et videnskabeligt miljø.
  • Gode samarbejdsevner og gode kommunikative egenskaber.
  • Lederegenskaber.
  • Erfaring fra demensområdet og ældrepsykiatri.

Er du interesseret, så tilbyder vi:

  • En attraktiv arbejdsplads med byens bedste udsigt over Viborg-søerne samt naturskønne omgivelser i Skive og det moderne Psykiatriens Hus i Silkeborg.
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling i jobbet, herunder efteruddannelse.
  • Mulighed for igangsættelse af forskningsprojekter.
  • Godt samarbejdsklima som er præget af en ligeværdig og humoristisk omgangstone, og så
  • Selvfølgelig muligheden for at gøre en forskel for sårbare patienter i Viborg og Skive.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte overlæge Sanne Vendelbo Hovgesen på tlf. 7847 4244 eller på mail:Sanne.Hovgesen@ps.rm.dk eller funktionsleder Hanne Gaarde Nørgaard på tlf.
21206758 eller mail hannoa@rm.dk

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside.

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller.

Ansøgningsfristen er den 8. januar 2021.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 13. januar 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Stillingen er omfattet af Ny løn.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.