Afdelingslæge søges ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital En stilling som afdelingslæge ved Børn og Unge med specialfunktion inden for pædiatrisk gastroenterologi er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2020. Ansættelsen skal indgå i ekspertuddannelsen i pædiatrisk gastroenterologi. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Du indgår primært i det pædiatriske gastroenterologi team. Herudover forventer vi af dig at være ansvarlig for behandling af motilitets forstyrrelser hos børn og sammen med teamets øvrige læger udvikle dette felt. Ligeledes forventer vi af dig at opnå færdigheder inden for gastroskopi, kapselendoskopi og ph-måling. Du indgår i bagvagtslaget.

Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital er en universitetsafdeling og samtidig en af landets største Børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 25.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 75 læger, heriblandt 1 ledende overlæge, 1 lærestolsprofessor, 5 kliniske professorer, 30 overlæger, 12 afdelingslæger, 9 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger, 9 blokstillinger i almen medicin og 1 blokstilling i Klinisk Genetik.

Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 8-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og intensivafdelingen og en 4-skiftet rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-)10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. Hertil kommer fast lørdagsstuegang (varetaget af børneonkologer) og almenpædiatrisk speciallægelig søn- og helligdagsstuegang.

Afdelingen indeholder 15 fagområder, som er organiseret i 12 fagområdeteams fordelt på tre sengeafsnit og et dagafsnit/ambulatorium.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hver af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer. Skema kan hentes her og bedes udfyldt. Skemaet sendes sammen med ansøgningen.

For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jens Erik Veirum på 3071 5323 eller overlæge Klaus Birkelund Johansen på 5162 6908.

Ansøgningsfrist 31. juli 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 34, 2020.

Ansøgning incl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.