På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (SUND) har en gruppe forskere udviklet en ny teknik til afprøvning af lægemidler til de alvorligt syge kræftpatienter, der har udviklet resistens overfor kendte kræftlægemidler. Professor i molekylær sygdomsbiologi, Nils Brünner, er én af forskerne bag den nye teknik. Han håber, at årets ASCO vil berige ham med nye kollegaer, som har interesse i at samarbejde om den nye teknik. »Mange alvorligt syge kræftpatienter, der medvirker i fase 1-forsøg, har inden de deltager...
