Danske hjertelæger er blevet rigtig gode til at tage hånd om patienter, der bliver henvist til blandt andet CT-skanning på mistanke om åreforkalkning i hjertets kranspulsåre.

Det viser nye data, der netop er fremlagt som late breaking på årets store kardiologikongres for European Society of Cardiology (ESC).

I studiet har forskere fulgt flere end 30.000 patienter op til ét år, efter de blev undersøgt for åreforkalkning i hjertets kranspulsåre, og resultatet af studiet viser, at det både går rigtig godt for dem, der ikke har åreforkalkning i hjertet, og dem, der har.

Faktisk klarer dem, der ikke har åreforkalkning i hjertet, sig bedre end en sammenlignelig gruppe fra baggrundsbefolkningen.

Resultaterne er et skulderklap til de danske hjertelæger.

»Vi kan konkludere, at det generelt går godt for de personer, der i Danmark får undersøgt hjertet på grund af mistanke om åreforkalkning i hjertets kranspulsåre. Hos de personer, hvor vi finder noget, betyder det, at deres dødelighed faktisk ikke er højere end hos baggrundsbefolkningen. Hos dem, hvor vi ikke finder noget, betyder det, at deres dødelighed faktisk er lavere. Vi kan dog også se, at der er en grupper af personer, som ikke bliver afklaret efter en undersøgelse af hjertet og derfor cykler lidt rundt i sundhedsvæsnet og koster rigtig mange penge,« fortæller en af de forskere, som har været med til at lave undersøgelsen, klinisk professor og overlæge Morten Bøttcher fra Universitetsklinik for Hjerteforskning ved Regionshospital Gødstrup.

Data på flere end 30.000 danskere

I studiet har Morten Bøttcher med sine kollegaer, blandt andet læge Louise Nissen, kortlagt, hvordan det er gået 30.910 danskere, der i perioden fra 2018 til 2020 blev henvist til blandt andet CT-skanning af hjertet på grund af mistanke om mulig åreforkalkning af hjertets kranspulsåre.

Data er fra Danmark vest for Storebælt, hvilket dækker flere end 3,3 mio. danskere.

Ud af de over 30.000 personer fik tæt på 20 pct. at vide, at de havde betydende åreforkalkning. 80 pct. blev sendt hjem igen med beskeden om, at der ikke var fundet betydende forkalkninger.

Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om denne måde at gå til patienter med mistanke om problemer med hjertet er den rigtige måde at gøre tingene på

Morten Bøttcher, klinisk professor og overlæge, Universitetsklinik for Hjerteforskning ved Regionshospital Gødstrup

Begge grupper blev i undersøgelsen matchet med et stort antal personer fra baggrundsbefolkningen, så forskerne kunne finde ud af, hvordan det gik folk, som blev undersøgt, sammenholdt med en baggrundsbefolkning med samme alders- og kønsfordeling.

Efterfølgende undersøgte forskerne i de danske registre, hvordan det gik patienterne i op til et år efter undersøgelsen. Her skelede de især til forekomsten af blodprop i hjertet, slagtilfælde eller død.

»Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om denne måde at gå til patienter med mistanke om problemer med hjertet er den rigtige måde at gøre tingene på. Det er samtidig unikt, at vi kan undersøge det i Danmark og de danske registre. Den mulighed har man kun få andre steder i verden,« forklarer Morten Bøttcher.

Dødeligheden er generelt meget lav

Resultatet af undersøgelsen viser, at det faktisk går de personer, der bliver undersøgt for problemer med hjertet, rigtig godt.

Kigger vi først på den gruppe, som fik at vide, at de ikke fejlede noget med hjertet, så var dødeligheden i denne gruppe faktisk mindre end i sammenligningsgruppen fra baggrundsbefolkningen.

Helt præcist døde 0,8 pct. af patienterne inden for ét år efter undersøgelsen, mens det samme gjaldt 1,0 pct. af baggrundsbefolkningen.  

»Det skyldes formentlig både, at vi på skanningerne nogle gange finder noget andet, som så bliver undersøgt og forhindrer dødsfald, og at denne gruppe personer, der får undersøgt hjertet, formentlig er mere opmærksomme på deres symptomer og er mere sundhedssøgende,« siger Morten Bøttcher.

Forskerne undersøgte også, om der i denne gruppe, som ikke skulle undersøges yderligere, var flere blodpropper sammenlignet med i baggrundsbefolkningen, men det var der heller ikke.

Ingen overdødelighed ved hjerteproblemer

I den anden del af undersøgelsen fandt forskerne, at de personer, hvor hjertelægerne fandt noget på skanningen, oftere fik en ballonudvidelse eller bypass inden for det første år efter undersøgelsen.

Som hjertelæger skal vi ikke tro, at bare fordi vi ikke finder noget på en CT-scanning af hjertet, så er historien slut

Morten Bøttcher, klinisk professor og overlæge, Universitetsklinik for Hjerteforskning ved Regionshospital Gødstrup

Det er ifølge Morten Bøttcher ikke overraskende.

Det er til gengæld en positiv overraskelse, at der heller ikke i denne gruppe var en overdødelighed sammenlignet med i baggrundsbefolkningen. 

Det viser, at lægerne er rigtig gode til at behandle det, som de finder på CT-skanningerne.

Puljer man alle fundene i studiet og udelukkende ser på MACE, altså en kombination af blodprop, ballonbehandling og død, så fandt forskerne, at i gruppen af patienter, hvor der ikke blev fundet noget på CT-skanning, ramte 2,0 pct. dette samlede endemål mod 2,2 pct. i baggrundsbefolkningen.

I gruppen, hvor der blev fundet noget på CT-skanning, var tallet 10 pct. mod 3,0 pct. i baggrundsbefolkningen.

Gruppe skal hjælpes videre i systemet

Morten Bøttcher er udmærket tilfreds med de resultater, der er kommet ud af studiet.

Dog viser studiet også, at mange af de patienter, som får at vide, at deres hjerte ikke fejler noget, ender med at cykle lidt rundt i sundhedssystemet efterfølgende.

De går dobbelt så meget til egen læge og får også stillet flere diagnoser efterfølgende sammenlignet med hos baggrundsbefolkningen.

Derfor følger der med resultatet af studiet også en opfordring.

»Som hjertelæger skal vi ikke tro, at bare fordi vi ikke finder noget på en CT-scanning af hjertet, så er historien slut. Patienterne kan stadig have nogle symptomer, og vi skal måske være bedre til ikke bare at sende dem hjem med beskeden om, at de ikke fejler noget, men hjælpe dem videre, eventuelt via egen læge, så de kan få stillet en diagnose med det, som giver dem symptomerne, når det nu ikke er hjertet,« siger Morten Bøttcher.