Ved at måle antallet af cirkulerende tumorceller hos patienter med metastaserende brystkræft før og under kemobehandlinger håber forskere at kunne forudsige effekten af kemobehandling. Det fremgik af en posterpræsentation, som Sven Tyge Langkjer fra Aarhus Universitetshospital og molekylærbiolog Thore Hillig fra Nordsjællands Hospital fremlagde lørdag på ESMO. De præsenterede deres første resultater af en undersøgelse af 41 brystkræftpatienter med spredning. Cirkulerende tumorceller (CTC) er celler, der har spredt sig til blodet fra modertumoren. Forskere har tidligere peget på, at CTC...
