»Simon Tilma Vistisen er en af hverdagens helte. Han har gjort et godt stykke arbejde med at gøre os alle opmærksomme på de problemer, der er med Hypotension Prediction Index, og han har været meget modig og er gået imod producenten af systemet og et velsmurt markedsføringsapparat.«

Sådan siger Anders Perner, professor i anæstesi- og intensivmedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Afdeling for Intensivbehandling på Rigshospitalet.

»Firmaet og forskerne bag systemet har været meget træge til at erkende, at der er et problem med deres produkt. Jeg tror, at vi har været heldige, at problemerne med HPI blev opdaget i tide, og at systemet derfor aldrig fik den store udbredelse i Danmark. De faglige miljøer blev advaret, og er de senere år også blevet mere kritiske, når de præsenteres for nye produkter, som angiveligt vil gavne patienterne,« siger Anders Perner.

AI skal også testes for evidens

Forventningerne til, at maskinlærings-algoritmer og kunstig intelligens skal redde sundhedsvæsnet er store. Men det gør de kun, hvis de giver reel værdi, understreger Anders Perner:

»HPI er nok et af de første eksempler på en AI-algoritme, der er udviklet, kommercialiseret, og taget i brug. Men som Simon Tilma Vistisens forskningsarbejde viser, virker det ikke endnu og kan derfor være potentielt skadeligt,« siger Anders Perner.

»Baseret på en model, der har sagt, at der er nok et problem med denne patient om lidt, eksponerer man en patient, der endnu ikke har nogle problemer, for en profylaktisk behandling, som har nogle åbenlyse bivirkninger. Men om den behandling samlet set er gavnlig, er vi nødt til at have kliniske forsøg, som kan vise. Det bliver ekstremt sjældent lavet, men det er det, der skal til,« siger han.

Svært at gøre ‘det rigtige’

Hans vurdering er, at det regulatoriske system, som skal sikre, at kontrollen med medikotekniske produkter, der sælges og anvendes til beslutningsstøtte og dermed også til patienter, tidligere har været utilstrækkelig.

»Hele området har en lang historik med produkter, som er blevet udviklet og solgt med en påstået gevinst. Det er selvfølgelig et kæmpe problem, som forhåbentlig vil blive bedre de kommende år. Der er brug for en mere striks kontrol på dette område. Hvis det ikke sker, vil vi fortsætte med at spilde ressourcer og risikere at gøre skade på patienterne,« siger Anders Perner, der samtidig pointerer, at den enkelte læges muligheder for at teste, om nye teknologier virker som lovet, er meget begrænsede.

»At gøre det rigtige kræver meget af den enkelte læge. Der er så megen ‘hype’ om maskinlæring og kunstig intelligens, at det kan være svært at gennemskue og stå imod. Så hvis sundhedsvæsenet skal have reel gavn af nye teknologier og behandlingsmuligheder, bliver vi nødt til at have et system til at teste dem, og rydde ud i det spild, vi allerede har. Det kan f.eks. være i form af de platformsforsøg, vi laver på Rigshospitalet, hvor vi tester eksisterende og nye behandlinger og teknologier for deres effekt i patientbehandlingen,« siger Anders Perner.

Ud over at være næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), hvor Anders Perner har været én af hovedmændene bag LVS’ ‘Vælg Klogt’-initiativ, har han via sit mangeårige arbejde som forsker advokeret for, at der skal være et solidt evidensgrundlag for de behandlinger, som anvendes i det danske sundhedsvæsen.

I den rolle har han – ligesom Simon Tilma Vistisen – erfaret, hvilke personlige omkostninger det kan have, når man som forsker går op imod de store kommercielle aktører på sundhedsområdet.