Med udviklingen af den første 3D-visualisering af det menneskelige hjertes ledningssystem har en forskergruppe fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet åbnet op for brugen af en teknik, som i fremtiden vil kunne forbedre sikkerhed og kvalitet i forbindelse med elektrofysiologiske indgreb og operationer af patienter med en række hjertesygdomme. Metoden rummer et stort potentiale til at kunne forklare, hvorfor nogle personer får problemer med hjertets ledningssystem — i nogle tilfælde så alvorlige problemer, at det fører til pludselige...
