De vindende afdelinger inden for de diagnostiske specialer er domineret af afdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Vejle Sygehus. Inden for ikke mindre end fire ud af seks diagnostiske specialer vinder Aarhus Universitetshospital blandt de højt specialiserede hospitaler og Vejle Sygehus blandt de specialiserede. De to hospitaler kører parløb som vindere inden for patologi, klinisk biokemi, radiologi og klinisk mikrobiologi. Svaret på, hvorfor afdelinger fra netop Region Midtjylland og Region Syddanmark dominerer vinderpladserne inden for de diagnostiske specialer, er ikke indlysende,...
