Allan K. Hansen er nogle få minutter forsinket. Årsagen er, at han kommer direkte fra en operation, hvor han har foretaget en såkaldt carotis trombendarterektomi – et karkirurgisk indgreb, hvor han har fjernet blodpropmaterialet fra en patients forkalkede halspulsåre. Efter at indgrebet er vel overstået, har han brugt nogle minutter på at taste data ind i Karbasen, karkirurgernes kliniske kvalitetsdatabase. Allan K. Hansen er ledende overlæge på karkirurgisk afdeling, som er en del af Klinik Hjerte-Lunge på Aalborg Universitetshospital. Klinikken...
