Afdelingslæge (vikar) i CSS og i teamet for pædiatrisk endokrinologi, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital En deltidsstilling på 15 timer om ugen, som vikar for afdelingslæge med tjeneste ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, med funktion inden for Center for Sjældne Sygdomme og i teamet for pædiatrisk endokrinologi er ledig til besættelse pr. 1. august 2022 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

CSS-AUH er et fagligt fællesskab, der varetager udredning, behandling og løbende kontrol af patienter med sjældne sygdomme, der går på tværs af de lægelige specialer. Formålet med CSS-AUH er at forebygge unødvendig sygelighed og for tidlig død blandt patienter med sjældne sygdomme. Endvidere er det formålet at sikre, at patienter med sjældne sygdomme uanset alder oplever en velkoordineret indsats på egne præmisser, herunder en god overgang fra barn til voksen.

Den børneendokrinologiske funktion er primært ambulant, men indlagte børn med sygdomme inden for endokrinologi eller diabetes er beliggende i Børn og Unges sengeafsnit 1. Det børneendokrinologiske område varetages i tæt samarbejde med Steno Diabetes Center.

Afdelingslægen indgår i Specialeteamet i Center for Sjældne Sygdomme og i teamet for pædiatrisk endokrinologi, og er tilknyttet Børn og Unge Sengeafsnit 1. Sengeafsnit 1 har i alt 21 senge rummende indlagte børn inden for specialerne reumatologi, immunologi, neurologi, endokrinologi og diabetes, socialpædiatri, børnekræft, neurokirurgi og øjensygdomme.

Speciallægen indgår ikke i vagtarbejdet.  Speciallægen skal være speciallæge i pædiatri – og gerne have ekspertuddannelse i endokrinologi, men det er ikke en forudsætning.

Børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 25.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 75 læger, heriblandt 1 ledende overlæge, 1 lærestolsprofessor, 5 kliniske professorer, 30 overlæger, 12 afdelingslæger, 9 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger, 9 blokstillinger i almen medicin og 1 blokstilling i Klinisk Genetik. Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 9-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og intensivafdelingen og en 4-skiftet rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-)10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. Hertil kommer fast lørdagsstuegang, som varetaget af børneonkologer og almenpædiatrisk speciallægelig søn- og helligdagsstuegang.

Funktionsbeskrivelse kan ses her og nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jens Erik Veirum på jens.veirum@rm.dk eller på 2324 5753.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hvert af de syv lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de syv kompetencer.

Oplysning om og dokumentation af de 7 lægefaglige kompetenceområder angives på skema eller i forbindelse med ansøgningsprocessen. Yderligere info kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside: her

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.

Ansøgningsfrist fredag 29. juli 2022.

For yderligere information om Aarhus Universitetshospital her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.