Introduktionsreservelæge

Dette job er udløbet

Vi tilbyder
Vi tilbyder ansættelse på en stor regional nuklearmedicinsk afdeling, som betjener hospitalerne og de praktiserende læger i den vestlige del af Region Midtjylland.
Afdelingen beskæftiger sig med et bredt udvalg af klassiske kliniske fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder, ultralydsundersøgelse og biopsi af glandula thyreoidea samt med PET/CT diagnostik ifm. kræftsygdomme (FDG og NaF), inflammationssygdomme (FDG) og iskæmisk hjertesygdom (Rubidium). Afdelingen er fuldt digitaliseret med eget digitalt booking- og journalsystem som endvidere er fuldt integreret med afdelingens medicotekniske udstyr, som bl.a. omfatter state-of-the-art gammakameraer, SPECT/CT skanner og PET/CT skanner. Til juni 2016 er afdelingens PET/CT skanner nr. 2 klar til ibrugtagning i et helt nyt indrettet skannerafsnit.

Afdelingen er i en stadig udvikling ikke mindst pga. af nyetableret radiofarmaci til udvikling og produktion af nye PET-isotoper. Til juni 2016 kan afdelingen f.eks. tilbyde PET/CT diagnostik af prostatacancer med Ga68-PSMA.

  • Du skal sammen med de øvrige læger på afdelingen varetage de daglige undersøgelser.
  • Afhængigt af din erfaring og interesse, vil du få mulighed for at fordybe dig i eksisterende og kommende undersøgelsestyper i afdelingen.
  • Du vil få et godt arbejdsmiljø i en afdeling med mange personalegrupper, heriblandt en god sammentømret lægegruppe bestående af 6 speciallæger, 2 HU-læger og 2 I-læge.
  • Vi har fokus på optimale patient-flow, herunder dialog (konferencer) med de kliniske afdelinger, forskning og udvikling, som er nødvendig for at kunne yde den bedste diagnostik.
  • Vi prioriterer undervisning, oplæring og supervision meget højt, men det er også vigtigt, at du kan og har lyst til selvstændigt at tilegne dig viden om undersøgelsesmetoderne, arbejde med projekter samt på sigt hjælpe med at varetage udviklingen og undervisning i afdelingen.

Der er mulighed for at fortsætte direkte i en uddannelsesstilling til speciallæge på afdelingen efter introduktionsstillingen.

Stillingen er vagtfri.

Ved tiltrædelse af stillingen er der planlagt et intensivt introduktionsprogram af 2 ugers varighed. Herudover foreligger der et uddannelsesprogram for introduktionsreservelæge, som kan tilrettes efter individuelle hensyn og interesser.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Bolig kan sædvanligvis stilles til rådighed.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere orientering ved uddannelsesansvarlig overlæge Jesper Mortensen, tlf.: 7843 7345.

Se i øvrigt informationer på afdelingens hjemmeside

Du kan søge jobbet online ved at klikke på “Ansøg her!”-knappen herunder. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 18. august 2016.

Stillings- og funktionsbeskrivelse findes her.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.