Psykolog søges til barselsvikariat i Psykologafdeling Psykolog søges til barselsvikariat i Psykologafdelingen på Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK)

Dette job er udløbet

Psykologafdelingen i Region Midtjyllands Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge, også kaldet DOK, søger en psykolog i et barselsvikariat på fuld tid (37 timer) med tiltrædelse pr. 1. august 2020, frem til og med juli 2021 med mulighed for forlængelse.
I DOK indgår behandlingsinstitutionerne Grenen, Koglen og MultifunC. Den primære arbejdsplads vil være på MultifunC i Viby ved Aarhus.

Psykologafdelingen varetager risikovurderinger, psykologiske undersøgelser, screeninger, terapiforløb, supervision, kurser og andre psykologfaglige opgaver på særligt sikrede, sikrede, delvist lukkede og åbne institutioner. Psykologafdelingen er primært indtægtsdrevet, og fra august 2020 varetager vi også VISO opgaver vedr. socialt udsatte børn og unge i hele landet.

I DOK arbejder vi med nogle af de allermest udsatte børn og unge i Danmark. Uanset om de har en dom, eller er kriminalitetstruede, i misbrug, selvskadende eller psykisk afvigende ved vi, at de har brug for omsorg, trygge rammer og en motiverende dagligdag.

Som psykolog i Psykologafdelingen vil du kunne varetage psykologiske undersøgelser, screeninger, terapi og supervision på Grenen og Koglen, og på MultifunC vil du være tilknyttet Psykologteamet, hvor du foruden risikovurderinger skal foretage pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV) samt yde støtte på tværs af de forskellige teams. MultifunC er et intensivt manualbaseret behandlingskoncept, der baserer sig på bl.a. adfærdspsykologiske og kognitive metoder. Behandlingen opererer med mål i forhold til den unge selv, uddannelse, venner, fritid samt familie med det formål at reducere den unges samlede risiko for fortsat negativ udvikling. Institutionen består af fire faglige teams: Et Psykologteam, et Pædagogteam, et Skoleteam samt et Familieteam, der hver især varetager fagspecifikke funktioner i forhold til den samlede behandlingsindsats.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med stor politisk bevågenhed
  • Et udviklende mono- og tværfagligt fællesskab med fokus på resultater
  • En arbejdsplads, hvor sparring og faglig dygtighed er i højsæde
  • En varierende dagligdag med alsidige opgaver (udredning, testning, terapi, supervision, kursusafholdelse og VISO opgaver)
  • Oplæring og både intern og ekstern supervision

Dine opgaver

  • Screene og vurdere, hvorvidt de unge tilhører målgruppen for behandlingen på MultifunC
  • Udforme overordnede og individuelle behandlingsplaner for de unge i samarbejde med de respektive fagteams
  • Opfølgning på behandlingsplanerne på tværs af teams
  • Samarbejde med socialrådgivere i kommunerne
  • Udfærdige og fremlægge psykologiske undersøgelser/PPV’er/screeninger
  • Varetage terapeutiske forløb med unge
  • Afhængig af dine kvalifikationer kan opgaver som supervision, kursusafholdelse og VISO opgaver også være en mulighed

Dine kvalifikationer

  • Uddannet Cand. Psych. Gerne autoriseret og evt. specialist, men det er ikke et krav
  • Faglig indsigt i arbejdet med unge med adfærdsforstyrrelser, misbrug og andre problematikker
  • Erfaring med testning, udredning og rådgivning
  • Erfaring med terapi, gerne med unge
  • Erfaring i at samarbejde med sociale myndigheder
  • Gerne erfaring med kognitive og multisystemiske behandlingsformer, men ikke et krav
  • Ambitiøs, fleksibel og robust samt lyst til at skabe resultater for en målgruppe, der er udfordret og ofte opgivet af andre instanser
  • Kørekort er et krav. Der er bil til rådighed

Praktiske oplysninger

Din primære arbejdsplads vil være på den delvist lukkede behandlingsinstitution MultifunC i Viby ved Aarhus, men der vil også være opgaver på Grenen (Glesborg og Dalstrup) og Koglen (Stakroge) samt evt. andre steder i landet ifm. VISO opgaver. Psykologafdelingen består i øjeblikket af en afdelingsleder og 4 psykologer. Der er tilknyttet en studentermedhjælper.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af Psykologafdelingen Julie Lund på telefon 51 62 57 19 eller e-mail: jullun@rm.dk
Du kan desuden finde informationer om DOK på http://www.dok.rm.dk og generelt om MultifunC-konceptet på http://www.multifunc.org/

Ansøgningsfrist mandag den 8. juni 2020

Ansættelsessamtalerne finder sted den 10. juni 2020 på MultifunC, Damagervej 26 A.

Ansættelse den 1. august 2020.

Du vil blive aflønnet efter dine kvalifikationer og gældende overenskomst.

Arbejdstiden er hverdage mellem kl. 08:00 – 16:00 med mulighed for fleksibel arbejdstid.

Søg via linket. Vedhæft ansøgning med foto, CV samt relevante bilag.

Nøgleord
Behandlingsinstitution, psykologafdeling, MultifunC, Grenen, Koglen, MST, Testning, Udredning, Risikovurdering, Terapi, Supervision, Kurser, VISO

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.