Afdelingslæge, Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Århus-afsnittet, Hospitalsenheden Vest I Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, er en stilling som afdelingslæge ved afdelingens afsnit i Regionshuset Aarhus ledig til besættelse pr. 1. marts 2020 eller snarest derefter.
Afdelingen, som er etableret i 2 afsnit i henholdsvis Regionshuset Aarhus og på Regionshospitalet Herning, betjener kommuner i hele Region Midtjylland med socialmedicinske ydelser.
Borgere, som kommunerne henviser til undersøgelse og vejledning, modtages i enten Århus- eller Herning-afsnittet, men lægerne kører desuden til tjeneste i kommunernes jobcentre og revalideringscentre. Afdelingen er endvidere uddannelsessted for kommende speciallæger i samfundsmedicin.
Den ledige stilling vil primært være med tilknytning til Aarhus-afsnittet, men afhængig af ansøgers bopæl vil der i tilrettelæggelsen af udetjenesten, så vidt det er muligt blive taget de fornødne hensyn, og kliniske opgaver vil i konkrete tilfælde kunne henlægges til Herning-afsnittet.
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering har kontakt med borgere, der ofte er i en belastet situation, og vi arbejder i en tværfaglig sammenhæng med et bredt, helhedsorienteret syn på sundhed, sygdom og arbejde. I afdelingen er der speciallæger i samfundsmedicin, arbejdsmedicin og almen medicin, psykologer, socialkonsulenter, psykiater, reumatologiske konsulenter, jurist og sekretærer.
I forbindelse med reformerne indenfor førtidspensions- fleksjob- og sygedagpengeområdet har afdelingen etableret Klinisk Funktion som leverer sundhedskoordinatorydelser i de kommunale rehabiliteringsteam i samtlige regionens kommuner.
I Klinisk Funktion foretages desuden tværfaglige helbredsvurderinger af klienter henvist fra de kommunale rehabiliteringsteam.
Disse tværfaglige udredninger af funktionsevnen i forhold til arbejdsmarkedet har afdelingen allerede gennem flere år opbygget stor erfaring med gennem Specialistteamet.
Afdelingslægens primære opgaver bliver at varetage funktionen dels som sundhedskoordinator dels at foretage udredning af funktionsevnen med klinisk undersøgelse af kommunalt henviste borgere til Klinisk Funktion. I den forbindelse indgår afdelingslægen i et tværfagligt team med psykologer, socialrådgiver, psykiater og reumatolog.
Øvrige arbejdsopgaver i afdelingen består i at varetage sundhedsfaglig rådgivning i kommunale beskæftigelsesforvaltninger samt i ambulante undersøgelser og udredninger af borgere med nedsat arbejdsevne. Desuden varetager afdelingen for det regionale abortsamråd den kliniske vurdering i de socialmedicinsk begrundede ansøgninger om senabort.
Tilknyttet afdelingen er også en gruppe specialuddannede sygeplejersker, som i et nationalt forskningsprojekt “Aktiv patientstøtte”
Afdelingen er blevet driftsansvarlig for Klinik for Almen Medicin i Lemvig som åbnede september 2019.
Endelig indgår afdelingen i samarbejde med Århus Kommune i et forskningsprojekt om en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats på sygedagpengeområdet for borgere med lettere psykiske lidelser
Som afdelingslæge i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering tildeles man et selvstændigt fagligt ansvar for en eller flere af afdelingens kerneydelser foruden interne funktioner som f. eks. vejledning af uddannelseslæger.
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering har en fælles ugentlig mødedag beregnet til uddannelse, vejledning, undervisning, supervision og gensidig information. Møderne alternerer mellem afsnittene i Århus og Herning, og en del foregår som videomøder.
Der må påregnes 2-3 udearbejdsdage pr. uge.
Kvalifikationer:
Til afdelingslægestillingen søges en speciallæge i samfundsmedicin, almen medicin eller arbejdsmedicin, men også læger med andre specialer er velkomne til at sende ansøgning.
Vi lægger vægt på bred klinisk erfaring, erfaring med socialmedicinsk arbejde, rehabilitering og arbejdsfastholdelse, kendskab til primærsektoren, kendskab til arbejdsmarkedets struktur funktion og erfaring fra samarbejde med kommunerne.
Vi tilbyder:
- En inspirerende arbejdsplads med spændende og afvekslende arbejdsopgaver
- Et tværfagligt, spændende og udviklende samarbejde med dygtige og engagerede kolleger
- Et godt arbejdsmiljø præget af en god og uformel omgangstone
- En uddannelses- og undervisningsorienteret arbejdsplads
- God kollegial sparring
- Et inspirerende fagligt miljø med gode forskningsmuligheder
- En ugentlig arbejdstid på 37 timer – i vagtfri stilling.
Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Der betales kørselsgodtgørelse med udgangspunkt i tjenestestedet efter regionens regler.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Du kan søge jobbet online ved at trykke på “Send ansøgning”. Vedhæft ansøgning og CV
Ansøgningsfristen er 12. januar 2020.
Samtaler forventes afholdt i uge 3, 2020.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende regionssocialoverlæge Ulrik Steen, tlf. 7843 5070, e-mail: ulrik.steen@vest.rm.dk
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job