Forsknings- og specialpsykolog i psykiatri til Afdeling Q for Depression og Angst 1 fuldtidsstilling som specialpsykolog og forskningspsykolog ved Afdeling for Depression og Angst er ledig til besættelse pr. 01.05.2018 eller efter aftale.
Om afdelingen:
Afd. Q – Afdeling for Depression og Angst – er en del af AUH Risskov. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet, på forskellige specialiseringsniveauer, til voksne patienter med lidelser indenfor det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning blandt vores kerneopgaver.
Medarbejderstaben omfatter ca. 400 fuldtidsstillinger fordelt på 5 sengeafsnit, et akutteam og 3 store ambulante enheder, som hver har sin egen funktionsledelse. Derudover har afdeling Q en række aktive forskere, en professor, samt et forskningsudvalg, der arbejder med at fremme forskningen i afdelingen. Du kan læse mere om afdelingens enheder på vores hjemmeside http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-q—auh-risskov/om-afdeling-q/
Ansættelsen er tilknyttet Sengeafsnit Q2 (50%) og Forskningsenheden Afdeling Q (50%). Ansættelsen i sengeafsnittet overgår i forbindelse med udflytningen til Skejby til sengeafsnit 5.
Klinisk funktion
Specialpsykologen refererer til nærmeste funktionsledelse og har ansvar ift. funktionsområder beskrevet i § 2 i Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i psykiatri. Arbejdsopgaverne vedrører bl.a.:
- Psykopatologisk diagnostisk udredning
- Psykologisk behandling
- Koordinering af patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Kvalitetsudvikling og undervisning
- Supervisionsopgaver
- Forebyggelse af tvang
- Vejlederfunktion for psykologer under uddannelse til specialpsykolog
Forskningsfunktion
I funktion som forskningspsykolog refererer specialpsykologen til afdelingsledelsen samt vores professor. Arbejdsopgaverne inkluderer her:
- At initiere, drive og søge finansiering til forskningsprojekter
- Styrke og supportere forskningsindsatsen i afdeling Q
Forudsætninger
- Ansøger skal have erhvervet ph.d.-graden
- Forskningserfaring indenfor det affektive område (voksne)
- Erfaringer med sundheds IT-projekter
- Erfaringer med vejlederfunktion for ph.d.-projekter
Ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening
Ansøgningsfrist:
Ansøgning vedlagt relevante bilag fremsendes senest d. 16.04.2018 Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Kontaktoplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Farahna Harees på pernhare@rm.dk eller tlf. 7847 2104. Stillingen søges gennem ansøgningssystemet ved at følge linket herunder.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.