Forskningspsykolog til Afdeling Q for Depression og Angst 1 fuldtidsstilling som forskningspsykolog ved Afdeling for Depression og Angst er ledig til besættelse pr. 01.05.2018 eller snarest herefter.

Dette job er udløbet

Om afdelingen:
Afd. Q – Afdeling for Depression og Angst – er en del af AUH Risskov. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet, på forskellige specialiseringsniveauer, til voksne patienter med lidelser indenfor det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning blandt vores kerneopgaver.

Afd. Q skal i november 2018 sammen med de øvrige psykiatriske afdelinger på Risskov flytte ud til Det Nye Universitetshospital i Skejby. I den forbindelse sætter vi nu ekstra kræfter ind på at styrke afdelingens faglige profil, som understøtter vores status af at være en del af et universitetshospital. Vi arbejder ud fra en fælles udviklingsplan, med fokus på faglig profilering og særlige satsningsområder indenfor udredning, forskning og behandling.

Medarbejderstaben omfatter ca. 400 fuldtidsstillinger fordelt på 5 sengeafsnit, et akutteam og 3 store ambulante enheder, som hver har sin egen funktionsledelse. Derudover har afdeling Q en række aktive forskere, en professor samt et forskningsudvalg, der arbejder med at fremme forskningen i afdelingen. Du kan læse mere om afdelingens enheder på vores hjemmeside http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-q—auh-risskov/om-afdeling-q/

Som forskningspsykolog i Afdeling Q kommer du bl.a. til at arbejde med igangsætning og finansiering af forskningsprojekter, særligt med fokus på udvikling af e-mental sundhed i afdelingen. Det forventes at ansøgeren har klinisk erfaring fra voksenpsykiatrien samt erfaring med implementering.

Arbejdsopgaver:

  • Initiere, drive og søge finansiering til forskningsprojekter
  • I samarbejde med øvrige medarbejdere at udvikle e-health app og implementere denne i praksis
  • Knytte informations- og kommunikationsteknologi indenfor det psykologfaglige område sammen med klinisk praksis
  • Udføre selvstændig forskning og publicering af videnskabelig viden nationalt såvel som internationalt.
  • Udvikle forskningsmetodik indenfor området (sundheds-IT)
  • Placere Aarhus Universitetshospital i et nationalt og internationalt forskningsnetværk

Kvalifikationer:

  • Erfaring med e-mental sundhed – særligt vægtes internetbaseret behandling
  • Udviklingserfaring med sundhedsteknologier, der yder støtte til klinisk psykiatrisk arbejde
  • Forskningserfaring – særligt vægtes erfaring med forskning i e-mental sundhed. Gerne erfaring fra forskningsenheder dedikeret til dette emne
  • Formidlingserfaring både videnskabeligt og rettet mod almenbefolkning
  • Erfaring med projektledelse – især ift. internetbaseret behandling
  • Gerne stærkt nationalt og internationalt netværk
  • Gerne erfaring med EU-projekter
  • Erfaring med implementering af e-mentale sundhedsinitiativer i psykiatri

Ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening

Ansøgningsfrist:
Ansøgning vedlagt relevante bilag fremsendes senest d. 16.04.18. Ansættelsessamtaler finder sted fredag d. 20 april fra kl. 11

Kontaktoplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Farahna Harees på pernhare@rm.dk eller tlf. 7847 2104. Stillingen søges gennem ansøgningssystemet ved at følge linket herunder.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.