Reservelæger i introduktionsstillinger til Psykiatrien Syd I Psykiatrien Syd, Vordingborg er der to 1-årige introduktionsstillinger som reservelæge ledig til besættelse 1. maj 2017. Stillingsnr. 3800250-50-I-01, og 3800250-50-I-02

Dette job er udløbet

Det er muligt at blive ansat i deltidsstilling, dog som minimum 18,5 timer pr. uge, og med tilsvarende forlængelse af ansættelsestiden.

Der er 70 sengepladser på afdelingen, heraf 10 i PAM og tre brugerstyrede senge. Vi behandler primært patienter på hovedfunktionsniveau. Afdelingen indgår i flere forskellige udviklingsprojekter, blandt andet Sikker Psykiatri. Vi ønsker, at vores uddannelseslæger indgår i et udviklings¬projekt.

Psykiatrien Syd har sengeafsnit samt Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) og ECT-klinik i Vordingborg og ambulant psykiatri i Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Maribo.

Udover at varetage uddannelsen af kommende speciallæger i psykiatri, deltager vi også i undervisningen af medicinstuderende samt uddannelsen af yngre læger i klinisk basisuddannelse, blokstillinger til speciallæge i almen medicin samt uddannelsen af specialpsykologer i psykiatri. Vi prioriterer uddannelse højt, og der er fx en hel undervisnings dag om måneden samt planlagt undervisning ugentligt efter morgenkonferencen. Vi er lydhøre overfor, hvordan vi eventuelt kan forbedre uddannelsen. Herudover har vi fokus på arbejdsmiljøet, se evt. http://ugeskriftet.dk/nyhed/jeg-er-overrasket-over-hvor-lidt-der-skal-til-forbedre-arbejdsmiljoeet

Du vil som introduktionslæge blive tilknyttet et behandlingsafsnit, og der er mulighed for at deltage i forskning, kvalitetsarbejde og undervisning.
Der er en halv times morgensupervision på hverdage, hvor faglige udfordringer og andre vanskeligheder fra vagten kan drøftes med mere erfaren kollega inden morgenkonferencen.

Du vil få mulighed for at deltage i Dansk Psykiatrisk Selskabs Introduktionskursus i Psykiatri og Regionens grundkursus i psykoterapi.

Hvis du – eventuelt inden du søger – ønsker at få et bedre indtryk af afdelingen, er du meget velkommen til at komme på fokuseret besøg en dag. I så fald bedes du kontakte ledende overlæge Dorthe Goldschmidt.

Løn – og ansættelsesforhold:

I.h.t gældende overenskomst. Ansættelses- og arbejdsforholdene kan forhandles.

Vagt todelt vagt i 8-skiftet vagtrul.

Oplysninger om stillingen

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Dorte Høegfeldt Andersson, doad@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Dorthe Goldschmidt, 51 33 38 62, dgo@regionsjaelland.dk

Ansættelsessamtaler 29.03.17

Kontaktperson(er):
Navn: Dorthe Goldschmidt
Email: dgo@regionsjaelland.dk
Mobile: 51 33 38 62Navn: Dorte Høegfeldt Andersson
Email: doad@regionsjaelland.dk
Mobile: 21 27 16 56