Afdelingslæge til Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?
Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling.
Henover det næste årti vil vi udvikle Danmarks femte og sidste universitetshospital, Sjællands Universitetshospital. Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Ved Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, er en stilling som afdelingslæge ledig fra den 01.06.17 eller snarest derefter.
Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på ca. 830.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Sjællands Universitetshospital, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse og Nykøbing F. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse.
I 2017 tager vi en ny sundhedsplatform med helt nye og forbedrede muligheder for både personale og patienter i brug.
Sygehusledelsen ønsker at styrke sundhedsforskningen for at frembringe væsentlig ny viden til gavn for patienterne og til styrkelse af medarbejdernes faglige kompetencer. Det forventes at ansøgere vil deltage aktivt i udviklingen af sygehusenes forskningsmiljøer.
Vi har brug for en medarbejder der har fokus på kvalitetsudvikling i klinisk praksis, med afsæt i patientens behov og oplevelser.
Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling
Afdelingen er den eneste i Region Sjælland inden for specialerne oto-rhino-laryngologi og tand-mund- og kæbekirurgi.
Vi kan tilbyde en afdeling med
- Fokus på kerneopgaven
- Fokus på faglig udvikling og vidensbaseret praksis
- Et tværfagligt lederteam
- Afdelingen har ifm. den nye Specialeplan ansøgt Sundhedsstyrelsen om alle regionsfunktioner, og nogle højt specialiserede funktioner.
Afdelingen indeholder
- Et operationsafsnit med 5 ØNH operationsstuer
- Et sengeafsnit med 27 sengepladser, hvoraf de otte er til dagskirurgiske patienter
- En TMK operationstue på central operationsgang
- Et ØNH ambulatorium med 17 undersøgelsesstuer
- Et TMK ambulatorium med to undersøgelsesstuer
Her ud over består afdelingen af
- Tre audiologiske afsnit i henholdsvis Slagelse, Køge og Nykøbing F.
- Et TMK ambulatorium i Næstved
- Et lille ØNH ambulatorium i Nykøbing F.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i oto-, rhino-, laryngologi. Vi har en delvis søjleopdeling af speciallægerne. Afhængig af kvalifikationer må den der ansættes være indstillet på at forrette tjeneste på alle vore afsnit, herunder til MDT konferencer på hhv. Næstved Sygehus og Rigshospitalet. Der er mulighed for at beskæftige sig med alle lægefaglige roller. Det forventes at man deltager aktivt i uddannelsen af de uddannelsessøgende læger, og at man indgår i afdelingens forskningsmiljø ledet af vor professor. Det vil være ønskeligt, men ikke et krav, hvis man har interesse i vestibulogi.