Fra årsskiftet vil det være en sygeplejerske, der tager telefonen, når en borger i Region Hovedstaden får brug for lægehjælp. Det besluttede et flertal i regionsrådet tirsdag aften efter en timelang diskussion. Det betyder, at lægevagtens nuværende opgaver med telefonkonsultation og hjemmebesøg fra årsskiftet bliver lagt ind under Den Præhospitale Virksomhed, mens de nuværende personlige konsultationer hos lægevagten fremover integreres i regionens akutmodtagelser, akutklinikker, Sundhedshuset i Helsingør og evt. kommende sundhedshuse. Beslutningen om at opsige aftalen med Praktiserende Lægers Organisation var aftalt...
