Lægefaget er karakteriseret ved dilemmaer og komplekse problemstillinger. Alligevel tvinger myndighederne lægerne til at lægge refleksionen på hylden og servere hurtige, enkle svar til patienter og pårørende. Sådan lyder meldingen fra ph.d. i religion Lilian Zøllner, der til februar afholder et kursus i etik for læger. »Læger arbejder med mennesker. En ortopædkirurg ser ikke et ødelagt knæ komme ind ad sin dør, han ser et menneske på to ben med et ødelagt knæ. Det er mennesket, lægen har ansvaret for,...
