Danske patienter har fra i dag fået en nem adgang til personlige sundhedsoplysninger om blandt andet indlæggelse og behandlinger. Det er portalen Sundhed.dk, der fungerer som indgang til første version af det Nationale Patientindeks, der samler oplysninger fra flere databaser og registre, og præsenterer dem via en tidslinje, der giver et kronologisk overblik over en patients sygehistorie. I første omgang gælder adgangen til patientoplysningerne dog kun for patienterne selv, da indgangen for praktiserende læger ikke er blevet klar til lanceringen....
