Psykolog/sygeplejerske til Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Dette job er udløbet

Vi søger psykolog/sygeplejerske til fast stilling samt vikariat 37 timer om ugen, med tiltrædelse snarest og efter aftale ved Affektiv Enhed. Som udgangspunkt er stillingerne i Klinik for Personlighedsforstyrrelser. Stillingerne er slået op som psykolog/sygeplejerske, idet begge faggrupper er repræsenteret i teamet. Vi lægger vægt på terapeutisk erfaring og rette personlighed i udvælgelsen til jobbet.

Klinik for Personlighedsforstyrrelser er en klinik ved Regionspsykiatrien Vest, som startede 1. februar 2014. Klinikken varetager udredning og behandling af personlighedsforstyrrelser på både hoved- og regionsfunktionsniveau. Geografisk er den placeret med kontorer i Herning. Den metodiske referenceramme er som udgangspunkt Dialektisk Adfærdsterapi, i enkelte behandlingsforløb benyttes andre metoder ud fra betragtninger om den enkelte patient.

Klinikken er organisatorisk placeret i Ambulant Affektiv Enhed, der udover Klinik for Personlighedsforstyrrelser også indeholder Specialiseret Affektivt Ambulatorium, Klinik for OCD og Angstlidelser, Klinik for Selvmordforebyggelse, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Gerontopsykiatrisk Ambulatorium og Klinik for Afklaring.

Dine primære opgaver bliver:

  • Varetagelse af DAT-forløb, gruppeforløb og individuelle forløb
  • Udredning
  • Samarbejde med kommunale instanser

Regionspsykiatrien Vest er i øjeblikket i gang med nye tiltag for at fjerne ventelister. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier. Et af tiltagene er en systematiseret opstart af telepsykiatrisk behandling. Dette vil derfor være en stor del af den fremtidige behandling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er cand.psych. eller psykiatrisk sygeplejerske med terapiuddannelse
  • Har terapeutisk erfaring
  • Har erfaring med psykiatri
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
  • Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)
  • Udviser stabilitet og robusthed
  • Har evnen til at være samarbejdsvillig
  • Har evnen til at bidrage til et højt fagligt miljø
  • Har evnen til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
  • Er udviklings- og implementeringsparat

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne eller Klinik for Personlighedsforstyrrelser, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Marianne Løvenskjold Lauridsen, tlf.: 2423 8813 eller koordinator Jette Nielsen, tlf.: 2051 1680

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Ansøg her!”. Vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Husk at mærke ansøgningen enten ”KPF”.
Alternativt kan ansøgningen stiles og sendes til: Regionspsykiatrien Vest, psyk. adm. Lægårdvej 12, 7500 Holstebro, Att.: Løn- og HR konsulent Marit S. Baastrup.

Ansøgningsfristen er den 16. november 2016
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. november 2016.

Du kan læse mere om os på www.rv.rm.dk