Overlæge med funktion som uddannelsesansvarlig næse-bihule kirurgi
Øre-, Næse- og Halsafdeling H indgår i Hoved-Hjerte-Centret på Aarhus Universitetshospital. Udover Øre-, Næse-, og Halsafdeling H omfatter Hoved-Hjerte-Centret endvidere Neurofysiologisk Afdeling, Neurokirurgisk Afdeling NK, Neurologisk Afdeling F, Neuroradiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-center, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Hjerte-, Lunge, Karkirurgisk Afdeling T, Hjertesygdomme, Operation og Intensiv, Øst og Øjenafdeling J.
Aarhus Universitetshospital varetager højtspecialiserede funktioner, regionale funktioner samt basisfunktioner for hospitalets lokalområde. Geografisk er Aarhus Universitetshospital fordelt på fire selvstændige adresser: Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade, Palle Juul-Jensens Boulevard og P. P. Ørums Gade.
Øre-, Næse- og Halsafdeling H er en universitetsafdeling med en række højt specialiserede funktioner inden for specialet. Desuden varetages basisfunktion for den østlige del af Region Midtjylland.
Afdelingens hovedfunktion er på Aarhus Universitetshospital med satellitfunktion på Regionshospitalet i Randers.
Øre-, Næse- og Halsafdeling H har en høj forskningsaktivitet, såvel klinisk som eksperimentelt.
Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt, såvel som tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Der arbejdes tværfagligt omkring de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Det tværfaglige samarbejde involverer et tæt samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling, AUH i skull base teamet samt andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital, andre hospitaler og primærsektoren.
Inden for forskning er der et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.
Den uddannelsesansvarlige overlæge skal i samarbejde med afdelingsledelsen sikre, at videreuddannelsen indgår i planlægningen af afdelingens aktiviteter og medvirke til udvikling af en positiv uddannelseskultur i afdelingen, og sikre at videreuddannelse af læger foregår effektivt og som en integreret del af lægernes daglige kliniske funktion i afdelingen. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal bl.a. sikre, at de foreliggende uddannelsesprogrammer er opdaterede, og de uddannelsessøgende læger modtager klinisk vejledning og kompetencevurdering. Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for, at der afholdes vejledersamtaler, klinisk vejledning og kompetencevurdering. Afdelingen har 12 uddannelsessøgende læger fordelt med 5 introduktionslæger og 7 læger i hoveduddannelse.
Overlægen vil, i samarbejde med afdelingsledelsen og speciallægerne i næseteamet, have ansvar for udviklingen og organiseringen af patientbehandlingen inden for næse-bihulekirurgi og vil være tilknyttet afdelingens næseteam. Herudover skal overlægen varetage kliniske funktioner i afdelingen i samarbejde med afdelingens øvrige læger.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge, som bidrager til et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer. Åbenhed og samarbejdsevne forventes også at kunne nå uden for afdelingens rammer til andre afdelinger og til primærsektoren.
Der vil desuden blive lagt vægt på kompetencer indenfor lægelig videreuddannelse og pædagogiske kompetencer.
I forhold til ansøgers personlige egenskaber lægges der vægt på loyalitet, ansvarlighed, åbenhed og beslutningsdygtighed.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i oto-rhino-laryngologi med specifikt ansvarsområde for næse-bihule kirurgi.
Ansøgere forventes at have kompetencer inden for fagområde rhinologi.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale vedrørende overlæger indgået mellem Danske Regioner og FAS.
Vagtforpligtigelse: Overlægen indgår i bagvagts beredskabsvagt.
Du kan få mere at vide hos ledende overlæge Karin Lambertsen på karilamb@rm.dk eller på 78 46 31 76.
Se i øvrigt også funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital og funktions- og opgavebeskrivelse for overlæge, næsebihule kirurgi.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen.