Vikar for afdelingslæge

Dette job er udløbet

Der er tale om et barselsvikariat på 9 mdr.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge.

Afdelingslægen vil få delt hovedfunktion mellem Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling H i Aarhus og Øreklinikken i Randers efter nærmere aftale.

Ved afdelingen i Aarhus vil afdelingslægen indgå i bagvagtslaget med de øvrige afdelingslæger og 1. reservelæger, ca. 9-10 skiftet tilkaldevagt fra bolig. Herudover vil der være enkelte vagter på Øreklinikken i Randers.

Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling H er en universitetsafdeling med såvel hovedfunktion, regional funktion og højt specialiseret funktion. Afdelingen er funktionsmæssigt delt i halsteam, øreteam og næse-bihuleteam samt audiologisk afsnit.

Øreklinikken i Randers betjenes lægeligt fra afdelingen på Aarhus Universitetshospital, mens det øvrige personale er ansat på Regionshospitalet.

Der er akut vagt i dagtiden på hverdage samt enkelte vagter årligt i forbindelse med ferie e.l. Disse vagter afholdes som tilkaldevagter fra bolig på egne opererede patienter på hverdage.

Der er dagligt en tilstedeværelse af 3-4 læger på Øreklinikken i Randers.

Har du brug for flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Karin Lambertsen, Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling H, på 78 46 3176.

Ansøgningen bedes udformet i forhold til de syv lægeroller, se skema her, og sendt via Emply.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.