Overlæge / afdelingslæge til Akutafdelingen Regionshospitalet Randers

Dette job er udløbet

Overlæge / afdelingslæge til Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers

Akutafdelingen i Randers er i øjeblikket i gang med en udvidelse af afdelingens egen speciallægestab. Vi søger derfor en akutlæge med tiltrædelse 1. juli  2017. For ansøgere med akutuddannelse eller påbegyndt uddannelse, kan der aftales indplacering i overlægestilling.

Akutafdelingen
Afdelingen er etableret som et led i Region Midtjyllands akutplan. Regionshospitalet Randers udgør ét af de fem akuthospitaler i Regionen. Optageområdet er på 220.000 indbyggere. Akutafdelingen modtager årligt 17-18.000 patienter til indlæggelse og  ca. 20.000 skader i skadestuen.  Akutafdelingen er indrettet i helt nybyggede lokaler med  optimale fysiske rammer for modtagelse af akutte patienter. Afdelingen består af skadestue med tidssvarende behandlingsrum, stor dobbelt traumestue med direkte adgang til CT-scanner, almindelige undersøgelsesstuer, gynækologiske og pædiatriske undersøgelsesstuer samt et rum til modtagelse af svært syge medicinske patienter. Afdelingen er opdelt i 2 etager og består af i alt 53 sengepladser, heraf 41 normerede pladser. Herudover er der gode undervisnings faciliteter med auditorium og træningsrum. Akutklinikken i Grenå hører desuden under Akutafdelingen.

Afdelingen modtager akutte kardiologiske, medicinske, kirurgiske, ortopædiske, gynækologiske og psykiatriske patienter. Børn til akut indlæggelse modtages fortsat i børneafdelingen. Akutafdelingens læger er aktuelt involveret i modtagelse af kirurgiske, medicinske og psykiatriske patienter i samarbejde med de pågældende specialers egen lægestab. Akutlægen modtager selvstændigt egne patienter og supervisere yngre læger i modtagelse. Derudover deltager afdelingens læger i stuegang på allerede indlagte patienter fra de nævnte specialer i samarbejde med de pågældende specialers egne læger. Akutafdelingens speciallæger deltager, efter den nødvendige oplæring, som teamleder i det akutte medicinske kald. I takt med udvidelse af speciallægestaben er der forventning om, at akutlægerne involveres i flere patientforløb svarende til hele det akutmedicinske fagområde, herunder også deltager i skadestuearbejdet.

Ledelse
Afdelingsledelsen, som består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske, der sammen varetager den daglige ledelse af afdelingen med reference til Hospitalsledelsen.

På lægesiden er afdelingen normeret med en ledende overlæge og 9 afdelingslæger/overlæger. Aktuelt er vi 7 speciallæger inklusive den ledende overlæge.  Afdelingens specialelæger har aktuelt speciale inden for intern medicin, lungemedicin, geriatri, almen medicin og neurokirurgi. Afdelingen har 12 læger i klinisk basis uddannelse (KBU)  og herudover et mindre antal hoveduddannelseslæger i almen medicin. Afdelingen arbejder aktuelt med at konsolidere et lægefagligt kollegium, bestående af speciallæger med særlige kompetencer indenfor akutmedicin, til varetagelse af kliniske og strategiske opgaver i afdelingen. Der er ansat overlæge med særskilt forpligtigelse for uddannelse af afdelingens speciallæger til fagområdet akutmedicin.

Alle afdelingens speciallæger forventes at have eller opnå fagområdeuddannelse i akutmedicin. For ansøgere, der ikke har godkendt fagområdeuddannelse lægges en individuel uddannelsesplan med henblik på opnåelse af fagområdets kompetencer.
Akutlægen skal sammen med de øvrige speciallæger deltage i opbygningen af et lægefaglige kollegium og være kliniske vejleder for uddannelseslægerne.

I alt er der aktuelt godt 180 ansatte i afdelingen – læger, sygeplejersker, serviceassistenter, sekretærer. Afdelingen har uddannelsesforpligtigelse af blandt andet læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, Falckreddere og sekretærer.

Undervisningsforpligtigelser
Akutlægen har pligt til at deltage i undervisning af lægestuderende, yngre læger, øvrige faggrupper under uddannelse i afdelingen og afdelingens eget personale. Som akutlæge forventes det, at du arbejder selvstændigt klinisk, observerer og færdigbehandler visse patientkategorier inden for rammerne af den fælles akutmodtagelse og egen kompetence profil.
Du skal være fleksibel og indstillet på vagter samt de fortsatte organisationsforandringer i forbindelse med opbygningen af Akutafdelingen.

Vi ønsker stillingen besat med en speciallæge:

  • Der har lyst til uddannelse som akutlæge
  • Med speciallægeanerkendelse indenfor relevant speciale og dokumenteret erfaring i f.eks. intern medicin, ortopædi, kirurgi eller almen medicin
  • Der har lyst og evne til at samarbejde på tværs af specialer
  • Er uhøjtidelig og god til at håndtere stressede situationer i en god tone
  • Har forståelse for optimering af patientflow
  • Er uddannelsesinteresseret

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsklima i en afdeling der er i rivende udviklingen
  • Spændende klinisk hverdag, på et højt fagligt niveau
  • Selvstændigt arbejde i tæt samarbejde med afdelingsledelsen
  • Mulighed for uddannelse i akutmedicin
  • Deltagelse i udviklingen på en helt ny Akutafdeling
  • Stillingen er i dagtid kl. 8.00-15.30 eller kl.0730-1630 samt vagtrul med dage kl. 15.00-23.00, derudover weekender kl. 8-18

Ansættelsesvilkår:
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Ansøgningen udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse i henhold til de 7 roller.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig produktion, samt udfyldt skema vedrørende bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
Skemaet findes på nettet her: http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ans%C3%A6ttelse+af+speciall%C3%A6ger

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Overenskomstmæssig bolig stilles til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen samt funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til:

Ledende overlæge Christian Skjærbæk

Tlf. 78 42 03 01 eller e-mail  Christian.Skjaerbaek@Viborg.RM.dk

Oversygeplejerske Bente Birgitte Fogh
Tlf. 78 42 03 02 eller e-mail benfog@rm.dk

Ansøgningen skal sendes via link: “Søg job”

Ansøgningsfrist mandag den 22. maj

Samtaler forventes  afholdt  24. maj.

Ansættelse snarest muligt eller efter aftale.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk

Eller på Akutafdelingens egen hjemmeside:
http://www.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/akutafdelingen/

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale