Introduktionsstilling til Medicinsk Afdeling 1 Slagelse Sygehus

Dette job er udløbet

Interesserer du dig for intern medicin?

Har du lyst til at arbejde i et stort hus og stifte bekendtskab med de fleste medicinske specialer?

Vi har en ledig introduktionsstilling på Medicinsk Afdeling 1.

Om stillingen

Du vil blive en del af mellemvagtslaget, hvor du udover stuegang og ambulantfunktion på afdelingens grenspecialer, har funktion som enten medicinsk akut- eller huslæge i en 8-skiftet tilstedeværelsesvagt. Akutfunktionen varetages alternerende hver 2. dag i samarbejde med Medicinsk Afdeling 2.

  • Medicinsk akutlæge, varetager medicinsk funktion i Akutafdelingen med supervision af KBU-læger, gennemgange og modtagelse af patienter
  • Medicinsk huslæge, varetager primært funktion på afdelingens to sengeafsnit

Mellemvagten deltager i begge vagtlag under hensyntagen til kompetenceniveau.

Vagtholdet består af tre læger i tilstedeværelsesvagt hele døgnet: bagvagt og to mellemvagter. Desuden en bagvagt med tilstedeværelse til kl. 21 og tilkald herefter. I weekends er der en ekstra overlæge til stuegang.

Medicinsk Afdeling 1

Afdeling rummer grenspecialerne lungemedicin, reumatologi og gastroenterologi.

Vi deltager i undervisning af medicinske studenter fra Københavns Universitet via fire kliniske lektorater. Desuden har afdelingen et forskningslektorat med fire ph.d. studerende

Ud over den faste speciallægestab på ca. 23 læger har afdelingen yngre læger i hoveduddannelsesforløb i gastroenterologi, reumatologi, lungemedicin, onkologi, geriatri samt i almen medicin.

Hvis du har lyst, kan du læse mere her: Medicinsk Afdeling 1, Slagelse Sygehus og Region Sjælland.

Vi tilbyder dig

  • Varierede arbejdsopgaver indenfor stuegangs- og ambulant funktion
  • Mulighed for at deltage i igangværende forskningsprojekter
  • Uddannelse under vejledning af engagerede og ansvarlige kollegaer samt tæt supervision af speciallæger
  • Gode muligheder for kursusdeltagelse – op til 10 betalte kursusdage, herunder ALS
  • Godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • Mulighed for at leje bolig via Slagelse sygehus

Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte afdelingen, 58 55 95 47.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst.

Om Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.

Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

Kontaktperson(er):
Navn: Jannie Kahn Blok
Email: jabl@regionsjaelland.dk
Telefon: 58 55 95 47