Afdelingslæge til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjælland Universitetshospital, Roskilde Ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjælland Universitetshospitalet, Roskilde er en stilling som afdelingslæge ledig fra 01.06.17.

Dette job er udløbet

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 820.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse. Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling omfatter

  • Afsnit for fødende med syv fødestuer
  • Afsnit for gravide (fem senge og fem akutte senge) med ambulatorium for gravide
  • Ultralydsfunktion
  • 7-døgns afsnit for gynækologi (14 senge)
  • Ambulatorium for gynækologi, herunder fertilitetsfunktion
  • Afsnit for mødre og nyfødte (25 senge og 25 vugger) med afsnit for barselhvile (tre familiestuer)
  • Dagskirurgisk afsnit (1-3 operationsstuer daglig)
  • Central operationsafdeling (otte operationsstuer om ugen)
  • Jordemodercenter i Roskilde og fire udekonsultationer

Vi tilbyder en stilling, hvor speciallægen indgår i et urogynækologisk team af erfarne speciallæger og kontinenssygeplejersker. Der vil være mulighed for aftale ang. formaliseret uddannelse som urogynækologisk subspecialist. Afdelingen varetager højt specialiserede og regions funktioner – bl.a. operativ behandling af recidiv prolaps og inkontinenskirurgi.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i gynækologi og obstetrik, som ønsker at blive eller er subspecialiseret indenfor urogynækologi. Ansøger, som har relevant forsknings-, uddannelses og/eller klinisk erfaring, vil blive foretrukket. Vi forventer engagement i specialet, gode samarbejdsevner, fleksibilitet og gode kommunikative evner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forpligtelse til at varetage 13-15 skiftet bunden tilstedeværelse fra vagtværelse (bagvagt). Mulighed for deltagelse i forskningsprojekter. Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist 13.03.17

Ansættelsessamtaler 16.03.17

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lars Alling Møller, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Universitetshospitalet Sjælland, Roskilde, 47 32 40 01, 23 32 79 23, lamm@regionsjaelland.dk

Du kan læse mere om Roskilde og Køge på www.regionsjaelland.dk

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Roskilde og Køge anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her.

For Sjællands Universitetshospital, Roskilde er opgaven i de kommende år i høj grad at opbygge ekspertise og specialefunktioner, der omkring 2020 skal indgå i det kommende regionale hovedsygehus i Køge. Afdelingerne i Roskilde kommer i høj grad til at blive involverede i opbygningen og indretningen i forbindelse med den massive udbygning, som fra 2015 vil finde sted på Køge. I Køge vil antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900 senge, og der vil blive skabt omfattende kapacitet til ambulante aktiviteter, ligesom der indtænkes den mest moderne teknologi samt store arealer til bl.a. forskning.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Kontaktperson(er):
Navn: Lars Mikael Alling Møller
Email: lamm@regionsjaelland.dk
Telefon: 47324001