Helheden i diabetesbehandling er alfa og omega 

Helheden i diabetesbehandling er alfa og omega  De danske speciallæger inden for diabetesområdet har vurderet en række indikatorer for voksendiabetes. Indikatorerne er vægtet meget ens, hvilket understreger, at helheden i behandlingen er væsentlig.

775 danske speciallæger har hjulpet Dagens Medicin med at vurdere, i hvor høj grad de enkelte kvalitetsindikatorer understreger kvaliteten i behandlingen inden for en bestemt sygdom eller behandling. 28 af dem endokrinologer.

Specialisterne har i en spørgeskemaundersøgelse, udsendt af Dagens Medicin, vægtet samtlige indikatorer for kvaliteten af behandling på diabetesområdet. Speciallægerne har givet deres vurderinger af, om alle indikatorer er lige vigtige, og hvis ikke, hvilke der så er de vigtigste i forhold til behandlingen.

Tætte vurderinger

Inden for diabetes har 28 endokrinologer altså vægtet de 11 kvalitetsindikatorer, der findes på området for voksendiabetes.

Der er tæt løb mellem vægtningen, men indikatorerne ’andel af patienter, som mindst én gang om året har fået målt blodtryk’, ’andel af patienter, som mindst hvert 2. år er blevet undersøgt for albuminuri, ’andelen af patienter, som mindst hvert 2. år har fået foretaget øjenundersøgelse’ og ’andel af patienter, som mindst hvert 2. år har får foretaget fodundersøgelse’ scorer højest med hhv. 88, 87, 86 og 86 pct. til hver indikator.

Formand for Dansk Voksen Diabetes Database, Peter Rossing, der er med til at lave indikatorerne, har set de samlede vurderinger af indikatorerne.

»Det forhold, at de næsten vægtes ens, er vel udtryk for, at de opleves som relevante af klinikerne. Når vægtningen er så tæt, er det svært at være uenig,« siger Peter Rossing og forklarer:

IndikatorVægt
Andelen af patienter med type 2 diabetes med HbA1c >= 7 %, som ikke er sat i antidiabetisk behandling68%
Andel af diabetespatienter, som mindst én gang om året har fået målt blodtryk88%
Andelen af patienter med type 1-diabetes med blodtryk > 140/90, som ikke er sat i antihypertensiv behandling71%
Andelen af patienter med type 2-diabetes med blodtryk > 140/90, som ikke er sat i antihypertensiv behandling70%
Andel af patienter over 30 år, som mindst hvert 2. år har fået målt LDLkolesterol83%
Andelen af type 2-diabetikere over 40 år med LDL-kolesterol over 2,5 mmol/l som ikke er sat i lipidsænkende behandling71%
Andel af diabetespatienter, som mindst hvert 2. år er blevet undersøgt for albuminuri87%
Andelen af patienter med diabetes med mikro- eller makroalbuminuri som ikke er sat i behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist76%
Andelen af diabetespatienter, som mindst hvert 2. år har fået foretaget øjenundersøgelse86%
Andel af diabetespatienter, som mindst hvert 4. år har fået foretaget øjenundersøgelse81%
Andel af diabetespatienter, som mindst hvert 2. år har fået foretaget fodundersøgelse86%

»Jeg er dog måske overrasket over, at behandling af hypertensive type 2 og type 2 med forhøjede lipider ikke vægter højere, da det er den behandling, som giver størst kardiovaskulær risikoreduktion. Det er vigtigt at forstå, at den variabel, som hedder f.eks. andel med blodtryk/ldlchol over en grænse, som ikke er sat i behandling, ikke siger noget om, hvor mange man faktisk har behandlet, eller om værdierne for ldl og bt i populationen. Dvs. at 98 pct. kan være i lipidbehandling og have fine værdier, men hvis der så er 2 pct. med værdier over 2,6 i ldl, og 1 pct. ikke er i behandling, så er 50 pct. af dem over 2,6 ikke i behandling. Omvendt kan kun 50 pct. være velbehandlede, men af dem, som er over 2,6, er 75 pct. i behandling, og så kan det på denne indikator faktisk se bedre ud.«

Peter Rossing ser også vægtningen som et tegn på, at det er vigtigt, at der er en ny indikator på vej omkring øjenundersøgelser.

»Ambulatorier med mange type 1-patienter kommer typisk lidt dårligere ud på ’andel med øjenundersøgelse inden for to år’, ikke fordi der er gjort noget forkert, men fordi en stor del af dem med type 1 og god kontrol ikke behøver blive set så ofte af øjenlægen. Vi arbejder derfor på en indikator med aktuelt interval mellem undersøgelser i forhold til planlagt interval, men den kan ikke bruges endnu,« siger Peter Rossing, der også udleder af vægtningen, at der er styr på behandlingen ude på ambulatorierne.

»At den variabel, som hedder ’andel, der ikke er i blodsukkersænkende behandling med hba1c over 53‘, vægter lavest, passer i øvrigt fint med, at det slet ikke er et problem i hospitalsambulatorierne, hvor alle er i behandling. Jeg tolker det derfor ikke som udtryk for, at blodsukkerbehandling ikke skønnes relevant,« siger Peter Rossing.

Helheden er vigtig

Tina Vilsbøll, der er professor og leder af Center for Diabetesforskning ved Gentofte Hospital, oplever, ligesom Peter Rossing, at det er positivt, at der generelt er enighed i vægtningen af indikatorerne. Hun ser den tætte vægtning som et tegn på, at behandlingen er ensartet i hele landet.

»Vi er jo enige, selvom diabetes er et kompliceret område. En af mine kæpheste er, at det ikke skal kaldes sukkersyge, for det er langt mere kompliceret end blot at omhandle forhøjet blodsukker. Indikatorerne er svære at rangstille, og den her særdeles tætte vægtning viser, at de alle sammen er meget vigtige. Den måde, man scorer højt i det hele, er at have en diabetesklinik, som er velstruktureret og systematisk,« siger Tina Vilsbøll og forklarer, at fordelene ved at have faste patienter, man følger, er væsentlige.

Drømmescenariet

»Det er drømmescenariet, at man kun har sine egne patienter, men sådan er virkeligheden ikke altid, hvor man bliver nødt til at dække ind for hinanden. Derfor er det smart, at man deler en logisk journalopbygning, hvor man taler samme sprog, og det er nemmere at læse hinandens notater,« siger hun.

Hun mener, at indikatorerne skal bruges i det daglige arbejde med patienterne, og at man bør komme rundt om alle indikatorerne. Det giver en bedre systematik på klinikkerne og som følge heraf velbehandlede patienter.

»Det er vigtigt, at man kommer hele vejen rundt om den enkelte patient. Det er jo en kunstfejl ikke at hive sokkerne af en patient mindst én gang årligt — både dem med og uden tidligere fodsår. Det at lave god, klinisk diabetologi kræver systematisering, men der skal stadig være åbenhed for en individuel vurdering, hvilket er nemmere, hvis man kommer hele vejen rundt én gang om året. Ved de andre besøg kan hovedfokus så være fødder, hjerte eller anden komorbiditet, som er central for netop den enkelte person med diabetes. Det er de ting, som vi tjekker ind imellem årsstatus, så derfor giver det så god mening at komme rundt om det hele,« siger hun.

Milepæl

Hun fortæller, at hun også ser de nye typer medicin til regulering af blodsukkeret som en milepæl i behandlingen af diabetes.

»De nye lægemidler har en stor betydning. Vi har fundet ud af, at de nye glukosereducerende lægemidler, der regulerer blodsukkeret, virker, og seneste studier har dokumenteret, at de redder liv. Der har måske været en tendens hos hjertelægerne til, at det ikke har været så vigtigt, hvordan blodsukkeret er i forhold til blodtryk og kolesterol. Men nu har vi dokumentation for, at midlerne nedsætter risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom,« siger Tina Vilsbøll.

Skriv kommentar