»Vi skal have nogle flere børn,« fastslog partiformand Lars Løkke Rasmussen på Moderaternes landsmøde. Politikerne er i fuld gang med at lovgive sig til flere børn i Danmark. Der skal være gratis hjælp til barn nummer to, flere gratis behandlingsforsøg, og nu vil Moderaterne også indføre behandlingsgaranti på fertilitetsområdet. Et forslag, som lader til at blive bakket op af både Venstre, Konservative og Socialdemokraterne.

Fødselsraten falder i hele verden. Man taler om forældreudbrændthed som et fænomen i præstationssamfundet, og begrebet fertilitetsudmattelse introduceres af professor i antropologi Ayo Wahlberg. Forklaringerne er både sociale, kulturelle og eksistentielle.

Flere vælger frivillig barnløshed – ‘Double income – no kids’. Vi har samfundsstrukturer, som ikke opfordrer kvinder til at få børn, når de er mest fertile, og så er der den biologiske forklaring med faldende sædkvalitet.

Ufrivillig barnløshed er en sygdom, som kræver hjælp i sundhedsvæsenet, men fertilitetskrisen kan ikke løses udelukkende ved hjælp af behandling. Politikerne skal passe på, at de ikke får for travlt, når de vil løse en sundhedskrise med hjælp fra private investorer og klinikker.

Udenlandske investorer øjnede nyt marked

Lad os spole tiden tilbage til 2013, hvor manglen på praktiserende læger fik politikerne til at beslutte, at en praktiserende læge kunne eje op til seks ydernumre. Det fik internationale koncernklinikker til at øjne et nyt marked med den konsekvens, at sundhedskroner fra det offentlige strømmede ud til Alles lægehus på grund af overfakturering og større fokus på økonomi end på patientbehandling.

Udenlandske investorer har opdaget, at Danmark er et af de billigste og mest liberale lande at få udført fertilitetsbehandling i, så de har i stigende omfang opkøbt og overtaget kontrollen med private fertilitetsklinikker. Danske fertilitetsklinikker er gennem de senere år blevet opkøbt for trecifrede millionbeløb af store udenlandske fertilitetskoncerner, herunder tyske Vivaneo og australske Virtus Health.

Med indførelse af ventetidsgaranti vil flere og flere offentlige sundhedskroner blive tilført disse udenlandske kapitalfonde. Det medfører stor bekymring på de offentlige fertilitetsafdelinger.

Penge, som burde tilgå det danske sundhedsvæsen, risikerer i stor stil at strømme ud til disse udenlandske investorer. Det risikerer at gå ud over forskning og uddannelse på området. Man risikerer dyr og unødvendig overbehandling – også kaldet ‘add-on’ – hvilket vil sige ikke-validerede behandlinger.

Kontrol til salg

Økonomiske hensyn til investorer vil veje tungere end selve patientbehandlingen. Når behandlinger i sundhedsvæsenet bliver til en hel industri, er det ikke længere kun de infertile, som er kunderne, for forbrugerorienteret marketing vil i stigende omfang målrettes raske fertile unge kvinder, som tilbydes unødvendige og dyre behandlinger som en slags ‘forsikringsgaranti’, herunder ægnedfrysning, hvilket i øvrigt blev introduceret som et personalegode af Apple og Google, samt fertilitetstjek med scanninger og hormonanalyser. Fertilitetsindustrien sælger en form for kontrol, som ikke eksisterer i virkeligheden.

Forleden havde vi et ungt par i klinikken, som var kede af deres oplevelse på den private fertilitetsklinik. Mandens sædkvalitet, som var blevet undersøgt ved egenbetaling på klinikken, var så svært nedsat, at han burde have være henvist direkte til ICSI behandling på hospitalet, men parret gennemgik alligevel tre ufrugtbare insemineringsforsøg, førend klinikken henviste dem videre til en plads bagerst i køen i det offentlige. Ifølge hospitalet havde de forudgående insemineringsbesøg blot været spild af tid og penge.

Vi bliver nødt til at have en politisk styring af fertilitetsbehandlingen frem for, at behandlingen foregår på virksomhedernes præmisser, hvilket bliver resultatet af en ventetidsgaranti. Mads Koch Hansen kommenterer på forslaget i Altingets podcast Politisk Stuegang 22. marts:

»Der er 30 fertilitetslæger, som skal sige op og starte deres eget, så har vi NUL behandling i det offentlige.«