WIEN (Dagens Medicin) – 17 danske patienter med peanut-allergi er som de første i verden blevet behandlet med et middel, som med tiden kan blive den første egentlige effektive, sygdomsmodificerende behandling af peanut-allergi. Behandlingerne er udført på eliteforskningscentret ORCA (Odense Research Center for Anaphylaxis). Deltagerne i fase 1-studiet fik over en periode på 15-20 uger stadig stigende doser af et kemisk modificeret ekstrakt af peanut-protein, kaldet HAL-MPE1. Resultaterne af studiet, som er blandt de abstracts, der er offentliggjort i forbindelse med...
